Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Internationale stjerner åbner Klassiske Koncerter I Djurs og Mols torsdag d. 28/7 kl. 19.30

Oplev Carolin Widman på violin fra Tyskland, Daria van den Bercken på klaver fra Holland og Jakob Kullberg på cello fra Danmark. 3 spændende solister, som alle spænder vidt i deres internationale karrierer mødes i stuen på Møllerup Gods i et klassisk program. - Der serveres et glas vin i pausen. - Entré: 200 kr.



Carolin Widman.
Oplev disse tre spændende solister, som alle spænder vidt i deres repertoirevalg og innovative formidling af musikken i deres internationale karrierer. De mødes på Møllerup Gods og giver hinanden medspil og modspil i et klassisk program.

Program:
G.F. Händel - Chaconna i G-dur, hwv 435 7 min.
C. Debussy - Sonate for Cello og Klaver i D-mol 15 min.
M. Ravel - Sonate for Violin og Cello 25 min.
G.F. Händel - Suite i F-dur, hwv 427 8 min.
C. Debussy - Sonate for Violin og Klaver 15 min.
J. Brahms - Klavertrio i C-dur 25 min.

Carolin Widmann, violin:
Carolin Widmann, Tyskland, kommer vidt omkring - fra kammermusik og de store klassiske koncerter til helt ny musik og adskillige uropførelser, og hun er også begyndt at optræde som dirigent/solist i det ældre repertoire. - Carolin Widmann har for nyligt indspillet Schumanns og Mendelssohns koncerter med Det Europæiske Kammerorkester. Hendes indspilning af sonater af Schubert og Schumann har fået stor ros, f.eks. "Diapason d'Or" og den tyske anmelderpris.

Daria van den Bercken, klaver:
Den hollandske pianist har indspillet flere anmelderroste cd-er på Sony Classical. I 2012 vandt hendes "Händel at the piano" projekt, som udover en cd indeholdt talrige koncerter, hvor hun fik musikken ud til et nyt publikum, stor anerkendelse. Hun deltog i de berømte TED Talks, hvor hun holdt et af de meste hørte oplæg i 2014. Daria har været solist med orkestre verden over og hendes seneste Mozart-cd fra 2015 er blevet meget rost i pressen.

Jakob Kullberg, cello:
Jakob Kullberg er internationalt efterspurgt for sine fremførelser af den moderne cellokoncert og en af de mest aktive bredtfavnende danske instrumentalister. Han er bl.a. uddannet i Amsterdam og København og har vundet adskillige priser ved nationale og internationale solist- og kammermusikkonkurrencer.

Klassiske Koncerter - i Djurs og mols, finder sted for 6. gang med 8 koncerter forskellige steder i Nationalpark Mols Bjerge. D. 28/7-2/8 2016. Vel mødt til store musikoplevelser på tæt hold !

Arrangør:
Foreningen Klassiske Koncerter - i Djurs og Mols
Moltkesvej 53, 1. tv.
2000 Frederiksberg
Tlf: 2636 1978
www.klassiske-koncerter.dk

Det er hér dét sker:
Møllerup Gods
Møllerupvej 24
8410 Rønde
Tlf: 87586900
www.moellerupgods.dk

Kilde: Foreningen Klassiske Koncerter - i Djurs og Mols.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam