Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lyt Nyt præsenterer Katinka i Pavillonen i Grenaa torsdag d. 20/4 kl. 20

Sangerinden Katinka udgav i 2015 debut EP´en "i Røntgen". EP´en blev indspillet i samarbejde med produceren Simon Asks i hans stue på Nørrebro - siden da er det gået stærkt. Katinkas poetiske eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde, har bl.a. fået airplay på P3 og P6 samt en 3. plads på Det Elektriske Barometer. Sidste sommer blev hun udråbt som dette års vinder af KarriereKanonen og hun har netop optrådt til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør, - det går stærkt for den fremstormende sangerinde. - Entré: 135 kr.


Katinka.
Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk, - alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser, - men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Live leverer KATINKA et inderligt karismatisk show, der efter deres SPOT-koncert fik Politiken til at skrive: "...med en klang af Daimi og kontant attitude som Yvonne fra 'Olsen-Banden' gjorde Katinka det, alle sammen håbede på: Skilte sig ud." Politikens anmelder kvittererede med 4 hjerter.

P6-vært Henrik Aagaard har derudover tidligere - efter at havet overværet en koncert - udtalt i radioen: "Det var fantastisk at se denne næsten uprøvede kunstner simpelthen overtage det her rum med en simpelthen kolossal charme".

Det er hér dét sker:
Ved Cafeborde i Pavillonsalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam