Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Comedy-duoen Nyt fra Jylland optræder i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 22/4 kl. 20

Arrangementet er flyttet fra den 21/4 til 22/4 2017. Det populære sketchshow-success, Nyt Fra Jylland, kan nu opleves live i Pavillonen på deres første turné, når de drager på Hold Hold Hold Tour. De to jyder Joachim Jepsen og René Riis har sammen skabt det populære finurlige univers Nyt fra Jylland. Med sig på scenen til Hold Hold Hold Tour vil de medbringe en lang række af de upassende udspekulerede karakterer, som selvudnævnt konferencier fra A-listen vil Flemming Betjent føre dig sikkert gennem løjerne med tvivlsom assistance fra Kørelærer Knudsen. Musikken leveres af country-duoen Jimi Freddy Band, hvis ellers Flemming ikke har andre planer for den følsomme Freddy. Du får bl.a. et førstehjælpskursus i særklasse af Redderne Lars og Ole, som giver mulighed for at vinde en flaske skævhals, når radiopigerne Lulu og Marianne sender live fra scenen. Konflikten blomstrer stadig mellem den temperamentsfulde Aksel og hans kærlige nabo Frans, og Crazy Far markérer sig med en (op)sang til sin søn ! - Entré: 155 kr.


Nyt Fra Jylland.
Comedy-duoen startede deres samarbejde på DR-Satire i 2010, hvor de lavede satire til P3 og DR2. Efter 3 sæsoner som huskomikere i programmet FunnyHaHa og en sæson som forfattere på Live fra Bremen, slog de for alvor igennem med deres eget sketchshow på DR2. De har efterfølgende lagt Facebook ned med virale sketches og har optrådt på festivaler rundt i landet. Nu er de endelig klar til at indtage de skrå brædder med deres Hold Hold Hold Tour.
Nyt Fra Jylland vil uden tvivl sætte gang i lattermusklerne.

Det er hér dét sker:
Centerssalen eller ved Cafeborde i Pavillonsalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam