Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SøndagsCafé med Mathias Hammer i Ebeltoft Sognegård søndag d. 19/11 kl. 14.30-17

Den danske komponist Niels W. Gade blev verdensberømt i en alder af 25, og sad enevældigt på magten i dansk musik til sin død i 1890. Ved dette foredrag fortæller musikformidler og P2-vært Mathias Hammer om Gades utrolige liv: Fra københavnsk håndværkersøn i en tid præget af fattigdom og social ulighed; over kometkarrieren i datidens musikalske hovedstad, Leipzig, hvor Gade var feteret af Mendelssohn og Schumann; og hjem til København igen, hvor Gade blev orkesterchef, organist i Holmens Kirke og stifter og leder af musikkonservatoriet. - Pris for en god historie, samt kaffe/the og en lækker kage er 30 kr. pr. person.


Mathias Hammer.
Historien om den danske komponist Niels W. Gade er om et menneske med store ambitioner og magtbegær, om trangen til at skabe et nordisk tonesprog, og om Danmark i en tid præget af nationalisme, krig og fremskridt. En saftig biografi med store følelser: kærlighed, magtbegær og mindreværdskomplekser. Det er et foredrag med massevis af god musik. Lige fra Niels W. Gades store nordiske symfonier til hans folkelige sange, På Sjølunds fagre Sletter, Barn Jesus i en Krybbe lå osv.

Mathias Hammer er selv uddannet pianist i solistklassen og har siden 2010 været ansat som programvært på P2. I 2017 har han udgivet podcast-serien "Efterklange af Niels W. Gade", hvor han i seks afsnit går tæt på Niels W. Gades liv, værk og samtid. Serien er indstillet til radioprisen Prix Italia.

Det er hér dét sker:
Ebeltoft Sognegård
Kirkegade 13
8400 Ebeltoft
www.ebeltoftkirke.dk

Kilde: Ebeltoft Sognegård.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam