Den gamle politiske kæmpe Ib Christensen er stort set enig med en tidligere brevskriver ang. WTO-mødet og u-landenes handelsmuligheder. Han skriver dog følgende tilføjelse:
John Evans har nogle rigtige betragtninger i Randers Amtsavis 15. december om EU's og USA's protektionisme og dumping af landbrugsvarer i den fattige verden, men han tager fejl, når han tror, at det er en fordel for de fattige lande at kunne beskytte sig mod dumpingen. Det vil kun øge fattigdommen i udviklingslandene, hvis de holder ikke-subsidierede fødevarer fra udlandet ude.
Vejen frem er, at WTO tvinger de rige lande - ikke mindst EU, der er værst - til at ophøre med at subsidiere og beskytte deres landbrug og øvrige erhverv. Det triste er, at et højprotektionistisk EU i disse dage i Hong Kong blokerer for en verdensomspændende frihandelsaftale.”
Kilde: Skrevet af Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, Randers, i Randers Amtsavis d. 17. december
rex