Tak til
 






  
05/05 2023

Glædeligt at præster og forfattere siger fra

Det er yderst glædeligt, at repræsentanter for to grupper i Danmark på samme dag siger fra i den indvandrer- og udlændingepolitik, der med stort flertal er vedtaget i Folketinget.
12 forfattere benævner den umenneskelig. Og nogle præster kalder den ukristelig.
Familier tvangsskilles. Ægtefæller skilles fra hinanden. Børn fra den ene af forældrene.


Men glædeligt, at der stadig findes humanister i Danmark, selv om det fortsat ser sort ud for humanismen.
Med Dansk Folkeparti i front halser regeringen efter med umenneskelige love.
I hælene kommer desværre mit eget parti Socialdemokraterne, der ellers er opstået som forsvarer for de dårligst stillede og international solidaritet.
Arbejdere i alle lande foren Eder!
Hvor galt, det hele står til i vort fædreland, kan læses i DF`s folketingsmedlem Morten Messerschmidts læserbrev i Randers Amtsavis 16. december.
Han skriver eksempelvis: "Hvornår går det op for os, at vi ikke har at gøre med utilpassede andengenerationsindvandrere, men kulturelle afvigere, der hverken ønsker eller kan blive danske".
Så er det, jeg spørger mig selv. Hvordan kan udlændingene med sådanne udtalelser forstå, at de har en chance for at blive en del af det danske samfund?
Han skriver videre: "Overalt i samfundet sætter muslimerne sig på indflydelsesrige poster. Aldrig har der været så mange fremmede i danske byråd. Aldrig har så mange fremmede kunnet stemme ved et kommunevalg".
Hvis der er læsere, der kan nikke genkendende til indholdet, er det, fordi det til forveksling ligner det, Hitler og nazisterne sagde om jøderne, nemlig, at de satte sig på alt fra økonomi til kultur i samfundet.
Jeg siger derfor som ikke-medlem af folkekirken. "Føj for satan!" til den næsten enige danske udlændingepolitik anført af Dansk Folkeparti.”


Kilde: Skrevet af Arne Skov Hermann Stillings Vej 43, Randers, i Randers Amtsavis d. 19. december

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam