En dame fra Randers har skrevet et ironisk indlæg i debatten om Jyllands Postens omdiskuterede Muhammed-tegninger. I det følgende ironiserer hun således over, at de ”fornærmede” danske muslimer har spredt det til hele den arabiske verden for at få hjælp til at sætte en anden dagsorden hér i Danmark:
En flok muslimer følte sig stødt over nogle tegninger i Jyllandsposten. Og det ville de sør'me ikke være alene om. Så de satte sig for at støde så mange muslimer som muligt over hele verden.
Det lykkedes dem virkelig at ramme flere millioner - mange tusinde gange flere, end Jyllandsposten på nogen mulig måde ville have kunnet nå. Og vel at mærke, uden at disse stødte muslimer ude i verden fik de faktiske tegninger at se, for det er formodentlig ikke tilladt dem. Mange af dem har ikke engang kunnet læse om tegningerne, fordi de er analfabeter.
Men mund-til-øre-metoden er effektiv, når man har magt over økonomien og forbindelserne i orden, og det har Islamisk Trossamfund åbenbart.
Jeg mindes især en kvindedemonstration mod tegningerne et sted i Pakistan - de kvinder havde med garanti aldrig nogensinde i deres liv læst eller set Jyllandsposten og var dog alligevel så grusomt stødte, at de næsten ikke kunne bære det, men måtte råbe deres harme ud over alt folket.
Med andre ord: Hele postyret kan kun være fremkaldt af en hadkampagne mod Danmark, iværksat af Islamisk Trossamfund i Danmark og sikkert også andre herboende muslimer. På den måde fik vi uden om alle de smukke talemåder en reel målestok for deres loyalitet. Og det kan måske være sundt nok.
Kilde: Inger Laier Adonisvej 45, 8900 Randers
rex