Tak til
 






  
05/05 2023

Kommentarer til overskrift på læserbrev

Forleden dag bragte vi et indlæg fra pastor Bodil Hindsholm Hansen – et direkte svar på et tidligere brev fra Venstre-manden Arne Erikslev. I indledningen til Bodil Hindsholms brev er vores Redaktør kommet til at misforstå Erikslevs oprindelige pointe – og det beklager vi naturligvis dybt.
Så er det da fantastisk godt, at Djurslands Netavis åbenbart også læses i Randers. Han har nemlig sendt os følgende berigtigelse:


”Til redaktionen for Djurslands.net!
Under overskriften d. 9. januar 2006 ”Folk skal ikke lokkes i kirke” står der videre i indledningen i underteksten – ”at det måske er for at lokke flere i kirken, at præsterne har valgt at stå frem med deres synspunkter. Dette afviser en af stifterne på det kraftigste i det følgende indlæg”.
Det er noget af en misforståelse.
Det, der er sagen, er, at jeg tilkendegiver at have mere respekt for de 200 selvbestaltede politiske vurderingseksperter, hvis de gjorde mere – hele året rundt – for at gøre det kristne budskab tillokkende for medlemmer af Folkekirken.
Der er efter min mening ingen sammenhæng mellem præsternes poliske virke og en lokken i kirke – måske snarere tværtimod.
Det, jeg mener, er, at hvis de pågældende præster med ugentlige møder i ”Præsteinitiativet” m.v. brugte deres tid på dét, som de får penge for, så kunne det formentlig få flere til at komme i kirken.
Men det tilkendegiver den radikale præst Bodil Hindsholm Hansen ikke at være muligt – sådan er det nu engang!”

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis med venlig hilsen fra Arne Erikslev fra Søren Møllers Gade 11 i Randers d. 11. januar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam