Flere af de lokale medier har bragt følgende indlæg om det frivillige arbejdes store betydning for samfundsøkonomien og i øvrigt for dynamikken i samfundet:
”Det frivillige arbejde er en af velfærdssamfundets ressourcer og kan blive en vigtig brik til bevarelse af vores velfærdssamfund, der for tiden er under hårdt pres fra økonomer, arbejdsgivere, fagbevægelse, staten, kommuner og amter.
Vi må erkende, at der er grænser for, hvor mange opgaver velfærdsstaten kan løfte, og at en lang række velfærdsopgaver kræver et samarbejde mellem det frivillige og det offentlige.
Man kunne faktisk tro, at de frivillige skulle redde velfærdssamfundet. Det er lige før, at bare noget er frivilligt, så er det godt.
Frivilligheden i Danmark lever og har det godt.
Over de sidste 10 år er der ud over det ganske land etableret mange af de såkaldte frivillighedsformidlinger og Frivillighedshuse, hvis hovedopgave er at formidle kontakt mellem nye frivillige og lokale organisationer og foreninger, der til stadighed efterspørger flere og flere frivillige til socialt arbejde.
I Århus blev De Frivilliges Hus, Spanien 63, indviet den 12/5.
Velfærd og livskvalitet
Gennem frivilligt arbejde kan man skabe velfærd, livskvalitet for sig selv og andre. Styrke sine egne udfoldelsesmuligheder og kompetence. Formidle kontakt mellem nye frivillige og lokale organisationer og foreninger.
Man kan også samle point til at komme ind på sin ønskeuddannelse ved at arbejde i en organisation, der er relevant i forhold til uddannelsen. Frivillige er ikke til at komme uden om, men koster det også penge?
Ja, frivilligt socialt arbejde koster penge, selv om det lyder gratis. Frivillige skal have tag over hovedet, materialer at arbejde med og hjælp til at organisere arbejdet.
De frivillige giver deres arbejdskraft ulønnet, men det koster altid noget at få gennemført gode idéer og initiativer. Det kan være, at man har brug for penge til indkøb af materialer, forplejning, billetter, tilbyde relevante kurser eller konferencer.
Inspiration og motivation for de mennesker, som i forvejen ofrer deres fritid til gavn for deres medmennesker. Økonomi, der sikrer at det frivillige arbejde ikke belaster de frivillige.
De, der arbejder som frivillige, skal have en personlig fornemmelse af, at de er værdsat, at de er påskønnet. De skal mærke, at der er brug for dem og det arbejde, de udfører.
For selv om der er kommet flere frivillige de seneste 10 år, og flere i dag er medlem af foreninger, så er det livslange medlemskab ikke længere typisk.
Det betyder stor udskiftning i foreningerne, og det kniber også med at få medlemmerne til at tage del i bestyrelsesarbejdet.
De fleste vil være aktive i et projekt, men har ikke lyst til at involvere sig i selve organisationen eller i andre frivillige organisationer.
De fleste frivillige er i dag trækfugle, og når de ikke længere selv får noget ud af aktiviteterne, forlader de dem. Det giver ustabilitet.
Lønnet arbejdskraft
For at sikre driften, organisere og koordinere det frivillige arbejde, er det nødvendigt at ansætte lønnet arbejdskraft, fordi frivillige i arbejde ikke har meget tid, og frivillige uden for arbejdsmarkedet ofte ikke har de fornødne ressourcer.
Frivilligt socialt arbejde koster godt nok penge, men man får meget for 100 kroner inden for det frivillige.
Det kan betale sig for staten, kommunerne og amterne at støtte det frivillige arbejde, og det, der skal til, er en dialog mellem kommunen og de frivillige foreninger om, hvordan vi bedst supplerer hinanden.
Ambitionen for De Frivilliges Hus er at danne et kraftcenter for udvikling af den sociale indsats i regionen. Huset eller lokalerne er de fleste steder udgangspunkt for en masse aktiviteter.
Mange små foreninger har ikke deres egne lokaler og er glade for at kunne låne lokaler, og små frivillige sociale organisationer har vanskeligheder ved at fungere på en tilfredsstillende måde og kan få hjælp.
De store organisationer lever på mange måder deres eget liv. En udfordring for kommunen og amtet er fremover at udvikle det frivillige arbejde, så det bliver attraktivt for endnu flere, og sikre, at der er ressourcer til, at de professionelle kan tage hånd om de opgaver, de frivillige ikke kan eller skal løse.
Magistratens 3. afdeling i Århus Kommune har i de senere år gjort et stort arbejde for at udvikle det frivillige arbejde, men erkender Århus Kommune og Århus Amt, at frivilligt arbejde også koster penge? Er Frivillighedsrådet repræsentativt for de frivillige organisationer i Århus?
Frivilligpolitik handler om at sikre de bedste vilkår for et frivilligt engagement, der er båret af viljen og lysten til at gøre en indsats til gavn for andre.”
Skrevet af Claus Andersen, bestyrelsesmedlem i Fribørsen, formidler af frivilligt socialt arbejde, Valdemarsgade 54 A, Århus C, i Jyllands Posten d. 23. juni
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
