Tak til
 






  
05/05 2023

En asocial rabatordning skal væk!

Socialdemokraterne har længe haft et ”dårligt” øje til DSB`s unge- og studierabat-ordninger. Nu skal det være slut, skriver partiets SU-ordfører i det følgende:

”Socialdemokraterne undrer sig på lige fod med landets studerende over DSB`s ungdomsrabatordning, det såkaldte Wildcard, der giver rabat til unge under 25 år uanset indkomst, mens studerende over 25 med lav indkomst må rejse til fuld pris - hvis de da har råd. Det er efter vores mening helt forkert. Hvis tilskuddet til ordningen skal forestille at være et socialpolitisk instrument, må det skulle komme de mindst bemidlede til gode. Det er ikke tilfældet i dag.
Derfor har vi forsøgt at få regeringen til at forholde sig til den uhensigtsmæssige forvaltning af det tilskud, som DSB hvert år får fra Socialministeriet til ordningen. Men ingen har villet påtage sig ansvaret for ordningens indretning, idet hverken Transportministeriet, Socialministeriet eller DSB har villet begrunde den urimelige ordning.
Nu ser det imidlertid endelig ud til, at transportminister Flemming Hansen vil se på sagen. Ministeren har som svar på et spørgsmål fra Socialdemokraterne tilkendegivet, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på Socialministeriets betaling til DSB. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse også se på, hvordan Wildcard-ordningen og andre rabatsystemer er skruet sammen.
Alt i alt er det glædeligt, at spørgsmålet nu endelig er kommet ud af skuffen og på ministerens skrivebord. Socialdemokraterne vil spændt afvente arbejdsgruppens analyse, så vi kan få rettet op den urimelige og uigennemtænkte fordeling af tilskuddet. Som jeg allerede under Folketings-valgkampen for et år siden gjorde opmærksom på, er min holdning klar: alle studerende på SU skal - uanset alder - have adgang til billigere togrejser.”

Kilde: Skrevet af Kirsten Brosbøl,

SC


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam