For nogen tid siden bragte vi et indlæg i Muhammed-debatten fra en herboende muslim – et særdeles flot formuleret brev. Det kom der fÃ¥ dage senere et noget hvast svar pÃ¥ fra en dansker, som vi ogsÃ¥ bragte. Nu gider Smajo Hodzic imidlertid ikke at diskutere mere med Mogens H. Andersen og har derfor skrevet følgende:
”Jeg skal hermed fremkomme med en replik i anledning af Mogens H. Andersens svar i Randers Amtsavis 4. marts pÃ¥ mit indlæg vedrørende "Muhammed-sagen" 18. februar:
Først ønsker jeg at takke Mogens H. Andersen for komplimenterne, hvad angår mit dansk!
Jeg ville slet ikke have reageret på Mogens H. Andersens indlæg, hvis han ikke uden skam og samvittighed i livet havde "tildelt" mig en "åndelig vejleder" ("han hedder vist Abu"), som Mogens H. Andersen har meget mere tilfælles med end jeg.
Desuden vil Mogens H. Andersen gerne belære mig lidt om noget, som jeg i min evolutionære udvikling som menneskeligt væsen for længst er kommet ud over.
Det forekommer mig i det hele taget, at Mogens H. Andersens indlæg er et resultat af hans frustration, og min fornemmelse for pli tillader mig ikke at beskæftige mig med noget sådant! Det synes, at Mogens H. Andersen har genkendt sig selv i overskriften til mit første indlæg og forsøger at skyde mig noget i skoene, som jeg ikke har nogen som helst forbindelse med.
Mogens H. Andersens lettere krænkende ytringer overfor mig preller dog fuldstændigt af på mig; skulle de ramme nogen, så kan det kun være forfatteren selv, som herved forsøger at legitimere sine egne hensigter.
Når Mogens H. Andersen nu bruger udtrykket "åndelig vejleder", så fornemmer jeg på grundlag af hans reaktion, at han nok ikke har fået læst Kant, og at hans overfladiskhed ved hans dragning af sine konklusioner, derfor er logisk.
Hvis fornuften kræver fuldstændig frihed for at kunne komme til udtryk, må man ikke glemme, at der hos mennesket som det højeste udtryk for ånd også findes dyder. I en situation, hvor ytringsfriheden kommer i konflikt med åndens godhed, som dydens højeste udtryk, vil den, som er et menneske, udenfor enhver tvivl give godheden fortrinnet, for dens tilstedeværelse er netop den faktor, som bestemmer mennesket som sådant.
Enhver, som gør nar ad noget, som er helligt for andre, eller som ydmyger og krænker andre (f.eks. gør grin med handicappede), befinder sig inden for grænserne af sin frihed og rettigheder, men har sat sig ud over dyden og godheden.
Jeg ønsker naturligvis ikke at bestride Mogens H. Andersens ret til at elske det land, vi begge bor i, men jeg ønsker også at sige, at det også er mit land, og at ingen - heller ikke Mogens H. Andersen - kan indskrænke min følelse af kærlighed til det land, jeg lever i, og som har hjulpet mig, da jeg havde det allersværest i mit liv.
Til Mogens H. Andersens orientering kan jeg sige, at jeg har givet dette land meget mere (i kroner og øre), end jeg har fået, men jeg vil til evig tid være det tak skyldig for al den godhed, som et overvældende flertal af danskerne har udvist overfor mig og min familie.
Jeg vender således atter tilbage til Kant og godheden, som åbenbart er ukendt land for Mogens H. Andersen.
Jeg skal derfor anbefale Mogens H. Andersen, at han læser og forsøger at erkende nogle ting, som jeg på grundlag af hans indlæg konkluderer, at han endnu ikke har erkendt.
Måtte den kære Gud - om han så hedder Allah eller Odin - hjælpe Mogens H. Andersen på denne vej!
Jeg ønsker hermed at afslutte enhver yderligere polemik med Mogens H. Andersen, for mit verdenssyn tillader mig ikke at gÃ¥ ned pÃ¥ det niveau, som han forsøger at trække mig ned pÃ¥.”
Skrevet af Smajo Hodzic,
Ægirsvej 11, Randers, i Randers Amtsavis d. 15. marts
Kilde:
sof
05/05 2023
