Hver gang, nogen kører ”rÃ¥ddent” og dermed forÃ¥rsager andres død og ulykke, popper debatten op, om der er brug for højere straffe til synderne. Hertil har en borger fra Skanderborg følgende kommentar:
”Nu véd jeg jo godt, at jeg lever i et land, hvor skomageren forventes at blive ved sin læst, og set i dét lys er det mÃ¥ske ikke passende, at en lægmand indlader sig pÃ¥ en juridisk diskussion med en altid ivrigt debatterende person inden for omrÃ¥det, Eva Smith. Og sÃ¥ er hun oven i købet formand for Det Kriminalpræventive RÃ¥d.
Eva Smith er af dén opfattelse, at det altid er en tilfældighed, når folk dræbes i trafikken, og at man af dén grund ikke kan stramme straframmen for trafikdrab yderligere. Hun mener faktisk, at den allerede er strammet mere end rigeligt og har fået en forvrænget juridisk særstatus. Det burde være ligegyldigt, om man vælter en hæk, eller om man kører et menneske ihjel, mener hun.
Uden at være juraprofessor har jeg dog en opfattelse af, at hun hér tager grueligt fejl. Er der ikke en tendens til, at straffene for røveri, underslæb og andre former for berigelseskriminalitet er ligefrem proportionale med udbyttets størrelse?
Og vil en mand, som stiller sig op på strøget og skyder vildt omkring sig med et automatvåben, ikke få en højere straf, hvis han dræber, end hvis han rammer forbi? Jeg tror det!
Men jeg kan godt se Eva Smiths pointe. Selvfølgelig sætter vedkommende sig ikke ind i bilen med det formÃ¥l at dræbe. Men derfra og sÃ¥ til at tale om rene tilfældigheder, synes jeg, at der er langt. I min verden burde ordet ”uagtsomt” gradbøjes. Din adfærd kan altsÃ¥ øge risikoen for, at du lemlæster eller dræber et andet menneske. Den kan endda øges betragteligt.
Dét at tage et andet menneskes liv bør da være den værste forbrydelse, og straffen må nødvendigvis stå i forhold til, hvor stor en del af ansvaret, der kan tilskrives gerningsmanden.
Men langt hen ad vejen har Eva Smith ret i, at det bør være handlingen og ikke dén tilfældighed, at den dræber, som burde være udslagsgivende. Men dén ubalance kan også løses ved at hæve straffen for uforsvarlig kørsel i stedet for at sænke den, når ulykken sker.
Anne Baastrup (SF) har også meldt sig i klubben af modstandere mod hårdere straffe. Hun mener, at en del af køreprøven skal bestå af en modenheds-test. Hvis hun er i stand til at møde op med et effektivt værktøj til udførelse af dén test, så er hun bestemt på rette vej.
Selvfølgelig skal man ikke have lov til at køre bil, før man er parat til det. Det er sådan set hele essensen. Men der mangler stadig et stykke vej. I den tragiske ulykke, som er årsagen til den her debat, havde føreren faktisk allerede én gang vist sin manglende modenhed, men havde fået kortet igen. Han var kun 19 år, så det er ikke megen tid, han har fået til at tænke sig om og lære at opføre sig ordentligt, før han igen blev sendt på landevejen.
Anne Baastrup mener desuden ikke, at følelser hører hjemme i den hér slags diskussioner, og de skal selvfølgelig heller ikke være det styrende element. Samtidig er det vigtigt for hende at arbejde for opretholdelse af folks retsbevidsthed. En stor del af min retsbevidsthed har altsÃ¥ ogsÃ¥ med følelser at gøre.”
Skrevet af Frank W. Damgaard fra Skanderborg i Ã…rhus Stiftstidende d. 7. maj
Kilde: Ã…rhus Stiftstidende
sof