Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Umenneskelige forhold for asylansøgerbørn

En mand fra Djursland sammenligner i det følgende, statsministeren og Dansk Folkepartis afvisning af at nedlægge de umenneskelige asylcentre med tidligere tiders diskrimination andre steder i vores ”civiliserede” verden:

”Jeg sidder og læser om behandlingen af asylansøgere i Danmark.
Jeg kommer til at tænke tilbage i tiden. Det kommer vi ældre ofte til. Hvordan harmedes vi ikke over de hvide sydafrikaneres behandling af deres sorte landsmænd.
Man tog alle almindelige borgerrettigheder fra dem. Man henviste dem til bestemte bydele eller til de såkaldte bantustans. Fik de arbejde, måtte de forlade familien og bo i anviste lejre.
De fleste danskere syntes, det var en afskyelig behandling, de hvide sydafrikanere gav de sorte sydafrikanere, inden de fik stemmeret, og der blev sort flertalsstyre.
USA var danskerne lige så forarget på i de tider. De sorte skulle holdes adskilt fra det øvrige samfund. I busser, tog, skoler og andre offentlige steder. De havde ikke stemmeret.
Der kunne nævnes mange diskriminerende ting, der heldigvis i dag er rettet op på.
Under en høring i folketingssalen 3. maj erklærede statsministeren, at det var forældrenes skyld, at afviste asylansøgere og deres børn havde de elendige forhold. De kunne jo bare rejse hjem. De danske love var fulgt.
Er den danske statsminister, den danske regering og flertallet i det danske folketing virkelig så naive, at de tror, at forældre lever mange år under de usle vilkår, man byder dem og deres børn i de dansk asyllejre? Turde de tage tilbage til deres hjemlande, var det da langt at foretrække.
Statsministeren har givet det jødiske folk en undskyldning for de 20 tyske jøder, der blev sendt tilbage til Hitlers Tyskland til en frygtelig skæbne før anden verdenskrig. Det var helt i orden og i dag ganske omkostningsfrit.
Man har ikke fulgt op på, hvad skæbne, der er overgået de afviste asylansøgere, der er tvunget tilbage mod deres vilje til de diktaturstater, der lader deres folk forsvinde i fængsler til en uvis skæbne.
Danmark har i dag 6 procent indvandrere, der er født uden for Danmark. Sverige har 12 procent født uden for Sverige. Dette til eftertanke.”
Skrevet af Hans Bonde,
Møllebakken 6, Kolind, i Randers Amtsavis d. 13. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam