En ellers skøn morgen i maj blev for mig en dyster påmindelse om, hvor skrøbeligt menneskelivet er. Avisen oplyste, at Ingrid Rasmussen fra Åstrup var død kort før hun ville være fyldt 70 år.
Få dage forinden mødte jeg Ingrid og Svend i Lillegade i Grenaa. Ingrid havde gennem længere tid haft helbredsmæssige problemer, men de oplyste, at nu gik det ganske godt. I stedet spurgte de til min kone, Ellen, der i vinter har haft brækket en fod. Trods egne skrøbeligheder viste de typisk for dem interesse for andre.
Svend og jeg blev arbejdskammerater ved Grenaa Kommune midt i 1960’erne. En kort tid var Svend skraldemand, men hans gode hÃ¥ndelag bevirkede, at han snart blev betroet andre opgaver. Vort samarbejde fortsatte dog i Kommunale Arbejdsmænds Klub, hvor vi ofte var til Ã¥rsmøder sammen.
Da jeg i Ã¥rene fra 1969 til 1973 var alene i det daglige, inviterede Svend og Ingrid mig jævnligt til Ã…strup pÃ¥ middagsmad. Ingrid var en dygtig husmor og en god mor for parrets børn. I en Ã¥rrække gjorde hun rent pÃ¥ en skole - senere blev hun hjemmehjælper. Da vi satte os pÃ¥ pensionistbænken fortsatte vort venskab og samarbejde. Vi kom sÃ¥ledes til hinandens private fester, og vi mødtes jævnligt i 3F’s pensionistklub, hvor Svend sidder i bestyrelsen. Sidst jeg besøgte mine venner i Ã…strup var i januar mÃ¥ned. Mit ærinde var at sælge lodsedler til Danmarks Afholdsforening, hvor Ingrid og Svend hørte til de mangeÃ¥rige stamkunder. Ingrid havde endnu nogle julesmÃ¥kager tilbage, og over en kop kaffe fortalte hun om børnene, som det gÃ¥r godt for, og om fremtidige rejseplaner. Disse blev desværre ikke realiseret. Ingrid og Svend blev viet i Kastbjerg Kirke pÃ¥ Djursland. De levede som fÃ¥ op til det kirkelige vielsesrituals ord om at være andre til godt eksempel. Æret være Ingrid Rasmussens minde.
Henning Sørensen
Villa Pax, Irisvej 17
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof