Ved det seneste møde i sammenlægningsudvalget blev det borgerlige flertal for en gangs skyld brugt. Det var, da det blev besluttet allerede nu at tage beslutning om at skære ned i antallet af de steder, hvor folk skal stemme til de forskellige valg. Venstrefløjen havde gerne set en langsommere proces, og det forklarer én af socialdemokraterne i det følgende:
”Antallet af valgsteder i Norddjurs bliver ændret fra 19 til 9. Det har et flertal i sammenlægningsudvalget besluttet d. 10. maj. Socialdemokraterne og SF forsøgte at fÃ¥ sagen udsat, da der manglede begrundelser for forslaget, beslutningsgrundlaget var alt for ringe. Men forslaget om udsættelse af sagen fik ikke tilslutning fra resten af udvalget.
Tilbage står mange ubesvarede spørgsmål:
- Falder valgdeltagelsen, når valgsteder nedlægges?
- Hvad er besparelsen ved at nedlægge valgsteder?
- Hvorfor skal tallet være 9 og ikke f.eks. 1 eller 4 eller 12?
- Hvorfor skal valgstederne placeres som foreslået?
- Bliver der mulighed for elektronisk at afgive sin stemme?
- Hvad mener ældrerådet?
Jeg forstÃ¥r ikke, hvorfor denne sag skulle afgøres med en sÃ¥dan hast. Jeg mener, det havde været fornuftigt at vente pÃ¥, at sagen blev bedre belyst. Og det ville være oplagt at høre borgernes meninger ved de forestÃ¥ende borgermøder.”
Skrevet af S-sammenlægningsudvalgsmedlem Jytte Schmidt fra Vivild i Randers Amtsavis d. 16. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof