Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Har Thom Jepsen læst dokumentationen?

I et indlæg forleden kritiserede en ung mand fra Dansk Folkeparti en nyligt udkommet bog om Muhammed-krisen for at hvidvaske de danske imamers rolle. ”Har han mon overhovedet sat sig ind i indholdet”, undrer de to forfattere sig i det følgende:

”Det er prisværdigt, at næstformanden for Dansk Folkepartis Ungdom i Ã…rhus Amt, Thom Jepsen, i Randers Amtsavis d. 20. juni blankt erkender, ikke har læst én linje i vores bog, ”Karikaturkrisen – en undersøgelse af baggrund og ansvar”.
Mindre prisværdigt er det, at han over en kommentar af 1/3 bogsides længde rask væk gør sig til overdommer over én af de mange konklusioner, vi i bogens 336 store sider redegør for i detaljer.
Det, som forarger den unge nationalist, er forudsigeligt nok vores dokumentation af, at de meget omtalte muslimske delegationer fra Danmark, som rejste til Egypten og Libanon i december 2005, ikke spillede nogen nævneværdig rolle for krisens opståen og eskalering.
I modsætning til Jepsen har vi således undersøgt det materiale, delegationerne medtog, og den reaktion, som de mødte blandt nøglepersoner i Mellemøsten, samt delegationsrejsernes faktuelle timing sammenholdt med krisens øvrige udvikling.
Ad den vej afsløres det ganske indlysende, at Dansk Folkepartis fremstilling af de muslimske delegationer som de bekvemme syndebukke ikke holder en meter.
1) Sagen har over to måneders intensivt eskalerende forløb med massivt diplomatisk pres på Danmark forud for de danske imamers delegationer i december.
2) Krisen eksploderer akkurat ikke i Egypten i december, hvor den egyptiske presse skriver mest intensivt om sagen, men først i Saudi-Arabien over en måned senere, i slutningen af januar.
3) Der er ikke én eneste af de nøglepersoner, som delegationerne traf i Mellemøsten, der tillægger de danske muslimers rejse betydning overhovedet.
4) Delegationen i Egypten afviste sÃ¥gar et ”tilbud” om en fatwa fra den egyptiske stor-mufti, der ellers ville have udløst en handelsboykot i december.
5) Der var i modsætning til en udbredt opfattelse ikke nogen betydelig misinformation i delegationernes materiale, som de fremviste og udleverede under deres rejse.
Vi behøver naturligvis ikke være enige i delegationernes virke i øvrigt, fordi vi frikender dem for at være skyldige i krisens udbrud og eskalering. Men det er blot ét af de talrige hjørner af en særdeles forgrenet sag – som naturligvis kræver, at ogsÃ¥ ungdomspolitikere bÃ¥de kan og vil læse dokumentationen og analyserne, før man vurderer konklusionerne.”
Skrevet af Politiken-chefredaktør Tøger Seidenfaden og forfatter og idéhistoriker Rune Engelbrecht Larsen fra Højbjerg i Randers Amtsavis d. 23. juni

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam