Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvad har krigen i Libanon med Danmarks Afholdsforening at gøre?



Der må være noget Steen Nymann har misforstået med hensyn til det femte bud, »Du må ikke slå ihjel«, som han nævner i et læserbrev, hvor han fordømmer og - hvad værre er - forvansker Moses Hansens budskab ved demonstrationen på Lille Torv i Århus 27. - 29. juli. Budet »Du må ikke slå ihjel« gælder på det personlige plan, menneske til menneske. Det betyder ikke, at et samfund ikke skal have en øvrighed, eller at et land ikke har lov til at forsvare sig, for der står også i Bibelen, Romerbrevet 13,4: »Øvrigheden bærer ikke sværdet forgæves«.
»Israel is a cancer that has to be removed« (Israel er kræft, der skal fjernes), stod der på en plakat, der hang på væggen i den yderligtgående sekt Al Muhajirouns kontor i London ifølge en udsendelse i dansk TV for fire år siden. Sekten havde haft planer om at åbne et kontor i København med den begrundelse, at »Det danske folkestyre skal bringes til fald, og islams flag skal vaje over Danmark«.
Der er al mulig grund til, som Moses Hansen modigt gør, at tale imod de onde kræfter - terrororganisationerne - hvis mål er at slette Israel af landkortet, og som står bag den barbariske selvmordsbombeterror mod israelske skolebusser, diskoteker, grillbarer og universiteter.
Og skulle vi så ikke holde Danmarks Afholdsforening udenfor? Men mon det for øvrigt ikke er et stort plus for foreningen, at Moses Hansen er medlem? Han modtog 1. maj 2002 den fornemme Raoul Wallenberg medalje. Medaljens indskription er: »For the fight against evil« (kampen mod ondskaben).

Med venlig hilsen
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam