Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune – ledige og erhvervslivet



Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune – ledige og erhvervslivet

Norddjurs Kommune har som noget nyt fået et Arbejdsmarkedsudvalg, og der er nok for udvalget at tage fat på. Som det vil være kendt for mange, så er den politiske dagsorden fra Christiansborg netop at nedbringe antallet af folk på offentlig forsørgelse. Først hører vi om PostDanmark, som ikke kan få besat ledige job som postbude. Dernæst kan det ikke lade sig gøre at opdrive ledige i Danmark til 28 jobs som avisbud. Så er det danske byggepladser, der mangler 3500 håndværkere. Hver dag hører vi mindst én historie om virksomheder, der ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for til at holde de glødende kedler i kog. Hvordan kan det hænge sammen, når vi samtidig har 123.000, der er registreret som ledige og hæver dagpenge eller kontanthjælp. Ledige, som AF eller kommune har sagt er parate til det danske arbejdsmarked. Jeg tror roligt jeg kan sige, at netop debatten om folk på offentlig forsørgelse har de flestes bevågenhed. Og langt de fleste har da også en mening om emnet. Velfærden for os alle afhænger af, at virksomhederne har den nødvendige arbejdskraft. I den kommende Norddjurs Kommune ønsker man også at gøre noget ved ledigheden. Opgørelsen viser, at der i alt er 3.665 personer på offentlig forsørgelse, hertil komme ca. 1500 personer fra AF systemet. Ved at nedbringe antallet af folk på offentlig forsørgelsen med 215 personer vil man opnå en budgetforbedring på 14 mio. kr. Kan denne opgave løses i samarbejde med det lokale erhvervsliv og samtidig imødekomme virksomhedernes ønske om kvalificeret arbejdskraft? Arbejdsmarkedsudvalget holder i den forbindelse møde den 25. september. Norddjurs Kommunes Venstreforening har nedsat en række baggrundsgrupper. Baggrundsgruppen for Arbejdsmarkedsudvalget holder sit første møde: Tirsdag den 19. september kl. 19.00 i Den Grønne Stue i Kulturhuset. Her vil der blive mulighed for en debat med undertegnede. Interesserede kan fortsat tilmelde sig på telefon: 86 32 65 49 eller 507 27 507 .

Med venlig hilsen
Bjarne Pedersen
V-medlem af SLU i Norddjurs Kommune
og Kirsten Jensen
V-medlem af Grenaa Byråd

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam