Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

NÃ¥r krybben er tom....!



NÃ¥r krybben er tom....!

Hvor længe var Adam/psykiatribrugerne i paradis? Svar: Indtil politikerne skruede bissen på og lammede vores område med en besparelse på 45%. I skyggen af kommunesammenlægningen er distrikts-psykiatrien en klar taber. Politikerne ved åbenbart ikke hvad psykisk syge er for nogle mennesker, for så ville de nok handle anderledes, end de gør. Venstres politik er åbenlyst at sikre den størst mulige lykke til det størst mulig antal mennesker, og der er vi ikke iblandt. Vil politikerne have, at vi sindslidende igen skal sidde i en krog og ædes op af bitterhed - for det var det, der var ved at ske for mig, før jeg satte mig ind i den venlige »folkevogn«, der hedder AUC. Det vigtigste, jeg har lært her i livet, har jeg lært på AUC, og det er blandt andet, at hver dag er en ny begyndelse. Har man dummet sig én dag, så er der en ny dag til at gøre skaden god igen. Det er måske sandt, at vi i psykiatrien går med små skridt og udvikler os langsomt, men til gengæld gør vi det effektivt, så der ikke er nogen løse ender. AUC skal roses for at have sat styr på mig og mit liv. Det kræver selvfølgelig en imødekommenhed fra min side, men det gør jeg gerne. Der kan nemt komme en ond stemning os brugere imellem, når vi ikke får den hjælp, vi har behov for. Og tænk hvis køkkenet lukker, så vi ikke kan få dagens varme ret...! Og tænk hvis nogle af vores kontaktpersoner skal væk fra AUC...!

Hvis det betyder, at vi skal hospitalsindlægges igen-igen, så koster det godt og vel 6.000 kroner om dagen pr. person så vidt jeg ved. Og det er slet ikke sikkert, at man kan blive indlagt, da sengepladserne er få, så kun de vanskeligste »tilfælde« kan blive indlagt. Man skal næsten være død før man bliver indlagt. Det fine venskab, jeg har fået med min kontaktperson på AUC, kan blive smadret på et øjeblik, og 4 års samarbejde om at holde mig på vandvognen, kan ophøre fra den ene dag til den anden. Jeg kan blive ædende ond igen-igen, og afslå enhver hjælpende hånd, blive en belastning for samfundet via talrige indlæggelser, jeg kan blive narkoman, hvor jeg nu kun er hash-oman (hash kan ikke sammenlignes med hård narko). Kære politikere - jeg er afhængig af AUC, for de holder mig på den rette vej, og der lærer jeg nyttige ting, som f.eks. hvordan man opfører sig ordentligt.

Med venlig hilsen
Peder M. Svendsen
Fuglevænget 10
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam