Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu gider vi ikke mere!



Nu gider vi ikke mere!

Hugo Sørensen er et af de mennesker, der havde glædet sig til at slippe for Hevringlejren som militært område. Det får ham til at skrive følgende:

”Hevringlejren: PÃ¥ Christiansborg sidder 179 politikere, som vi forventer er bÃ¥de dygtige og ansvarsbevidste. En lille del sidder i forsvarsudvalget og her skal de beslutte, hvordan det danske militær skal udvikle sig.

På et tidspunkt blev forsvarsforliget fornyet. Hevringlejren skulle lukkes senest i 2009. De fastboende naboer og sommerhusejerne var glade, for dette var meget mere, end alle vi havde turdet håbe på. Lejren var der jo, før de fleste af os etablerede os i området, så den havde vi lært at leve med, også selv om vi i årenes løb er blevet lovet både det ene og det andet.

Men forsvaret havde da ikke tænkt sig at give afkald på Hevringlejren. Nu kan de ikke fungere uden dette lille rekreative område, og man vil optrappe aktiviteterne omkring både jægerkorps og frømandskorps, bistået af helikopterflyvninger. Og måske leje det ud til udenlandske styrker.

Hermed hører vores tolerance op, vi har åbenbart være for pæne, og det skal misbruges. De fleste af de partier, der lavede nyt forsvarsforlig, ved nu ikke, hvad de vil.

Det samme gælder borgmesteren i Rougsø, Torben Jensen, han ved ikke rigtig, hvad han mener, og om han er inhabil. Selvfølgelig er han det, og det ville klæde ham at tage konsekvensen. Eller endnu bedre, så kunne han for en gang skyld prøve noget nyt, nemlig at tage borgernes parti.

Det hele er blevet til et komisk flop, desværre med den dystre baggrund, at alle vi, der har lejren som nabo, bliver taget som gidsler i en sag, hvor svage politikere drives rundt i manegen af et militær, som ellers ikke er kendt for at kunne udrette noget af betydning.

Nu har i hvert fald et af de ansvarlige partier på Christiansborg, Socialdemokraterne, krævet en høring om lejrens fremtid. Lad os så håbe, at høringen endelig kan medvirke til, at der bliver en positiv udgang med en langtidsholdbar løsning.

(Fork. af red)

Skrevet af Hugo Sørensen
Søndergade 24, Assentoft,
sommerhusejer ved Lystrup Strand,
i Randers Amtsavis d. 27. november


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam