|
Velfærden i Danmark er til meget debat rundt omkring i alle hjem. Vi ønsker os en god kvalitet i pasningen af vores børn. Vi ønsker os en skole, som giver vores børn den læring, som gør at de kan klare sig godt når de skal ud på arbejdsmarkedet. Vi vil have den bedste pleje uden for meget ventetid, når vi bliver syge, og vi vil sikre at vores forældre får den bedste pleje når de bliver ældre.
Hvis denne velfærd er på plads, vil jeg også som ansat på det private arbejdsmarked, kunne yde det bedste resultat. Jeg ville med glæde betale min skat, fordi jeg ved at vi har et samfund som passer på dem som jeg holder af. Hvem er så drivkraften for dette velfærdsbillede? Det er jo selvfølgelig dem som er ansat i den offentlige sektor, dem som med glæde går på arbejde, fordi de godt kan lide det de laver. Dem som syntes at det er rart at hjælpe andre, dem som vi alle egentlig skylder ret meget.
Hvad er det så vi skal give dem? De skal have midler nok til rådighed, så de kan få mere tid til at gøre deres arbejde så godt som de gerne vil. Vi har råd til at gøre det bedre, at være sammen med vores børn, at dygtiggøre dem, at hjælpe nogen når de blive syge og at give de ældre en god alderdom med masser af gode oplevelser.
Jeg vil egentlig bare tegne et billede af at den offentlige og private sektor faktisk er meget afhængig af hinanden. Den private holder hjulene i gang. Den sørger for, at samfundet bliver udviklet og på højde med resten af verdenen. Men den private sektor skal og kan ikke løse velfærdsopgaverne i Danmark. Det skal løses på en solidarisk måde og må ikke afhænge af pengepungens størrelse.
I Danmark går de to sektorer hånd i hånd og vi gør det faktisk meget godt. Vi skal styrke dette samarbejde og vi skal respektere begges opgaver i samfundet. Dette gør vi bedst ved at sørge for at de ansatte begge steder har det godt og er tilfredse med deres indsats og glade for at gå på arbejde.
| 
05/05 2023
