Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kvalitetskrav til det nye Hessel-erhvervsområde



Kvalitetskrav til det nye Hessel-erhvervsområde

For kort tid siden fik Grenaa Kommune tilladelse af Århus Amt til at inddrage et areal vest for Hessel til erhvervsformål.

Der er forud gået langvarige forhandlinger, fordi arealet ikke er omfattet af Regionplan 2005, som giver rammerne for kommunens udviklingsmuligheder i de kommende år, hvor regionplanen bliver ændret til et bindende Landsplandirektiv.

Århus Amt gav imidlertid tilladelsen som en afrunding af byens sydlige erhvervsområde til brug for såkaldt græsplæneindustri, herunder en allerede interesseret produktionsvirksomhed. Hensigten er at fastholde den karakteristiske grønne indkørsel til byen.

Det undrer mig derfor, når jeg for nylig i dagspressen kunne læse, at Grenaa kommune er klar med forslag til en lokalplan, der fastlægger området til samme anvendelse som på Rugvænget, nemlig »lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed og virksomheder med behov for større oplagring«.

Jeg håber dog, at Norddjurs Kommune griber chancen til at udvikle et enestående erhvervsområde til græsplæneindustri, et område af høj kvalitet med Hessel-skoven i ryggen og udsigt over grønne marker til Ålsø kirke i det fjerne. Et område, som kan imødekomme de krav, som moderne produktionsvirksomheder ønsker imødekommet.


Med venlig hilsen
Lotte Horneman (V)
Amtsrådsmedlem
Sommerlyst 6
8500 Grenaa


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam