Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vigtigt EU-skridt mod olieforurening



Vigtigt EU-skridt mod olieforurening

Ét af Socialdemokraternes europaparlamentesmedlemmer fortæller i det følgende om et EU-initiativ for at modvirke olie-katastrofer, som han er meget tilfreds med:



”Det er stærke billeder, der med jævne mellemrum toner frem pÃ¥ tv-skærmen, nÃ¥r endnu en stor olietanker er gÃ¥et ned og har medført en ny miljømæssig katastrofe for de mange fisk, fugle og mennesker, der er afhængige af havet.

Mange danskere husker sikkert stadig katastrofen i 2002, hvor den kæmpestore olietanker "Prestige" sejlede fra Rusland op gennem Storebælt og videre ud i farvandet ud for Frankrig og Spanien, hvor skibet knækkede midt over. Her sendte olietankeren 77.000 tons råolie ind imod Galiciens kyst, som siden er blevet kendt som "Costa de la Muerte" eller "Dødens Kyst" på dansk.

Personligt glemmer jeg i hvert fald aldrig tv-billederne af de flere hundrede kilometer forurenede strand og den kulsorte olie, som klistrede sig til de stakkels havfugles fjer.

Heldigvis har Danmark været forskånet for de helt store ulykker. Men vi kender udmærket miljøproblemer med olieudslip i danske farvande i mindre målestok. I 2003 forliste et mindre kinesisk fragtskib tre sømil ud for Bornholm, og i år har i hundredvis af dykænder måttet lide druknedøden i klæbrig olie på Anholt. Det var imidlertid billigt sluppet, når man tænker på, hvad der kunne være sket.

Vi har været usandsynligt heldige i dansk farvand, som reelt udgør en motorvej for olietransport. Hvert eneste år fragter de ældre russiske tankere mindst 100 mio. tons olie op gennem Storebælt og Kattegat. Og fremtidsudsigterne er dystre. Med opførelsen af en ny gigantisk olieterminal i Primorsk i Rusland vil fragten af olie i dansk farvand stige til 347 mio. tons olie i 2015.

Derfor var det ekstremt vigtigt, da EU fornyligt vedtog en lovgivning, der betyder, at alle enkelt-skrogede skibe under EU-flag vil blive udfaset inden 2015. Det minimerer risikoen for de helt store ulykker betragteligt, nÃ¥r der skal gennembrydes to skrog, før den livsfarlige olie kan slippe ud.”


Skrevet af Dan Jørgensen,
Medlem af Europaparlamentet (S), i Randers Amtsavis d. 10. januar


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam