Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Alt for mange fattige i Danmark



Alt for mange fattige i Danmark

Socialdemokraternes miljøordfører har kigget lidt i statistikkerne for at klarlægge, hvorledes der er blevet langt flere fattige i Danmark under den nuværende regering. Det kan vi ikke være bekendt at kalde et velfærdssamfund, mener han og skriver:



”Er du hjemløs, narkoman, sindslidende eller alkoholiker, kan du godt skrue ned for forventningerne, hvis du regner med hjælp fra regeringens side. Der bliver nemlig skÃ¥ret i hjælpen til de mest udsatte grupper for tiden.

Rådet for Socialt Udsatte konkluderede i efteråret, at ved "en gennemgang af regeringens egne skøn over nedskæringerne kan rådet konstatere nedskæringer på op mod to mia. kr.".

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at eksempelvis kontanthjælps-loftet holder folk i fattigdom samt forstærker uligheden i Danmark. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund.

Endvidere blev der i perioden 1993-2004 50.000 flere fattige. Det dækker over, at der fra 1993 til 2001 blev 5000 flere fattige, mens antallet af fattige steg med 45.000 personer fra 2001 til 2004. Alene fra 2003-2004 blev der 20.000 flere fattige, heraf skyldes de 2500 indførelsen af kontanthjælpsloftet.

I efteråret 2006 har analyser fra bl.a. Finansministeriet og Danmarks Statistik dokumenteret, at den indkomstmæssige ulighed har været stigende i de senere år.

Af de 260.000 personer, der i 2004 levede i fattigdom, var ca. 50.000 børn, mens antallet af fattige børn var 37.000 i 1993. Denne stigning dækker over, at der fra 1993 til 2001 skete et fald i antallet af fattige børn med knap 1000 personer, mens der fra 2001 til 2004 skete en stigning i antallet af fattige børn med knap 14.000 børn.

Den stærkt stigende ulighed betyder, at mange tusinde børn og deres familier ikke har økonomisk mulighed for at deltage i almindelige fritidsaktiviteter.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Danmark er ét af verdens rigeste samfund, men vi kan ikke sikre en ordentlig offentlig service på mange af de helt grundlæggende områder. Se bare, hvorledes det er gået i mange kommuner med skolerne, skolebøgerne, åbningstiderne i daginstitutionerne, tiden til hvert enkelt barn, udflugterne, liggedage på plejehjemmene, hjemmehjælpstimerne mm.

Danskerne har simpelthen fortjent bedre.”


Skrevet af Torben Hansen,
MF (S), miljøordfører, i Randers Amtsavis d. 17. januar


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam