Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Debat om flere børn er nødvendig



Debat om flere børn er nødvendig
Den unge konservative familieminister uddyber i det følgende, hvad det er, der har fået hende til at slå til lyd for det gavnlige i, at familierne får flere børn:



Skal jeg som familieminister blande mig i, hvor mange børn danske familier skal have? Nej, det skal jeg ikke. Og det kunne jeg heller aldrig drømme om at gøre. Det, jeg mener, og som jeg hele tiden har sagt, er, at det i Danmark bør være muligt for alle familier at få det antal børn, som de ønsker sig.

Undersøgelser viser, at danske familier i gennemsnit ønsker sig 2,4 børn pr. familie. I dag får de i gennemsnit 1,8 barn pr. familie.

En vellykket familiepolitik vil give flere børn, flere tilfredse familier og et samfund i udvikling.

Om familierne får et enkelt barn eller et halvt fodboldhold, er helt op til dem selv. Rammerne skal, så vidt det er muligt, være til, at familiernes ønsker og forventninger bliver opfyldt.

Som familieminister mener jeg, at det er min opgave at sætte fokus på familiernes behov, deres problemer i dagligdagen og på de strukturer i samfundet, som står i vejen for, at familierne i Danmark kan få tingene til at hænge sammen.

Det er en vedkommende diskussion, der berører alle i samfundet. Både de, der er på vej til at stifte familie, de der står midt i det med børn i dagligdagen og de, der er kommet længere og kan se deres egne børn på vej med den nye generation.



Jeg kender fra mig selv og min omgangskreds mange af de sten, man støder ind i på vejen, som betyder, at man udskyder at få børn. Det kan være uddannelse, karriere eller økonomi eller noget helt fjerde. Jeg kender også mange, som har sparket stenene på vejen til side og har fået deres børn.

Det er ikke noget éntydigt billede. Vi er forskellige som mennesker, og vi vælger forskelligt i livet.

Men det er forkert at sige, at dét skal vi hver især blot klare med vores partner, uden at samfundet blander sig, og uden at jeg som barnløs minister tillader mig at have en mening om de sager.

For samfundet blander sig hele tiden i den måde, vi vælger at leve vores liv på. De strukturer, vi skaber i samfundet gennem love og regler, er med til at dirigere vores valg. De værdier og holdninger, vi præger hinanden med, påvirker vores måde at indrette os på.



Jeg er utroligt glad for, at debatten er her nu, og at debatten om, hvordan familierne kan få flere børn - altså dét antal, de selv ønsker sig - involverer så mange. Jeg har fået rigtig mange henvendelser og møder en utrolig diskussionslyst alle vegne.

Det er meget positivt og opløftende, for det er vigtigt, at vi debatterer holdninger og værdier, inden vi laver nye regler og nye love.

Nogle gange skal man provokere for at sætte en debat i gang. Men min opfordring til de danske familier om at få flere børn er ikke en provokation for provokationens skyld.

Bagved ligger en erkendelse af, at familiernes ønsker til deres eget liv betyder flere børn, og samfundets behov for på langt sigt at kunne opretholde et sundt velfærdssamfund fordrer flere end 1,8 barn per familie.

I løbet af denne debat skal vi finde ud af, hvordan vi fÃ¥r barriérerne brudt ned. Dét er min mission som familiernes minister.”

Af Carina Christensen
Familie- og forbrugerminister (K)


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam