Hellere de radikale end DF To mand fra VU i Randers inviterer i det følgende de radikale til samarbejde, så man i stedet kan få Dansk Folkeparti sat ud på dét sidespor, hvor dette parti efter de unge Venstre-folks mening hører hjemme:
”Mens vi venter pÃ¥ Marianne og resten af de radikale, er den stramme udlændingepolitik desværre et nødvendigt onde, vi mÃ¥ acceptere for at bevare støtten fra Dansk Folkeparti. Dette er paradoksalt, idet de radikale har gjort det til deres projekt at minimere DF's indflydelse i dansk politik. De radikale har derved sat sig selv i et hjørne i dansk politik, hvor de nægter at samarbejde med VK pÃ¥ flere markante politiske omrÃ¥der og af dén vej er med til at sikre DF's fortsatte indflydelse pÃ¥ udlændingepolitikken.
Der skal ingen tvivl herske om, at den nuværende udlændingepolitik er i strid med grundlæggende liberale værdier. DF`s menneskesyn harmonerer ikke med VU`s værdier, og som sådan er et samarbejde med de radikale klart at foretrække. Desværre er den hårde udlændingepolitik en nødvendighed på grund af de radikales manglende samarbejdsvilje. Heldigvis tyder meget på, at unge kræfter i partiet kæmper for at gøre op med denne linje, der har placeret de radikale uden nogen form for reel indflydelse. Indtil videre har deres stræben dog været forgæves.
I øjeblikket ser det nemlig ikke ud til, at der er forandring pÃ¥ vej i det lille midterparti. Med Marianne Jelved og Margrethe Vestager ved roret vil der ikke ske tilnærmelser henover den politiske midte, hvilket efterlader DF med taktstokken i dansk politik. Skulle de radikale igen fÃ¥ lyst til at have indflydelse, kan de henvende sig til VU-Randers - vi skal gerne være behjælpelige med gode rÃ¥d!” Skrevet af Frederik S. Simonsen, Formand, VU-Randers, Dronningborg Boulevard 81, Randers, og Jens Husted, Wingesvej 37, Randers, i Randers Amtsavis d. 20. marts |