Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Positive reaktioner – tak!



Positive reaktioner – tak!

Undertegnede har i den sidste uges tid modtaget mange positive reaktioner på mit læserbrev, i hvilket jeg appellerer til det samlede regionsråd om, ved en revurdering af patientsikkerheden i Region Midtjylland, at bringe Grenaa Sygehus i spil igen. Tak for disse reaktioner.

Også de i læserbrevet beskrevne problemer ved patientbesøg på sygehusene i Århus og Randers har affødt reaktioner, der bekræfter at det er forbundet med store problemer for pårørende at tage på sygebesøg på nævnte sygehuse.

F.eks. henvendte en i Grenaa bosiddende dame på ca. 90 år sig for at fortælle at et sygebesøg på sygehuset i Randers totalt tog hende 7 timer inklusive 1 1/2 times sygebesøg.

Omkostningen for denne »rejse« indeholdt, udover billetter til regionalbus og bybusser, også omkostninger til taxa fra Grenaa Rutebilstation til hjemmet, idet bybussen i Grenaa iflg. planen ikke kørte mere ved hendes tilbagekomst til Grenaa.

Hvor ofte tror regionsrådet hun har tid, råd og kræfter til at tage på sygebesøg i Randers?

Og så er hun jo bosiddende i Grenaa by, hvor der går bybus og regionalbus. Hvad hvis hun havde boet i Fannerup, eller en af de øvrige byer på Djursland uden busbetjening?

Den pågældende dame foreslog, som en nødløsning, at Regionen/Kommunen, indtil der sker visitation til Grenaa Sygehus i væsentligst større omfang end i dag, indsætter bus direkte, uden stop, mellem Grenaa- og Randers Sygehus.

Den kunne så køre 1 gang hver eftermiddag med afgangstider afpasset efter besøgstiderne.

Det kunne f.eks. forvaltes således, at man, hvis man ønsker at benytte sig af denne service, senest dagen før tilmelder sig hos Borgerservice i Syd-/Norddjurs Kommune, der på basis af tilmeldinger kan koordinere og vurdere behov for busstørrelse.

Lad os nu få nogle positive tilkendegivelser fra medlemmerne af regionsrådet, det kan da ikke passe, at man ikke kan få øje på problemerne.



Med venlig hilsen
Per Lund
Violskrænten 9
8500 Grenaa


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam