Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Politikerne, ytringsfriheden og DR



Politikerne, ytringsfriheden og DR
S-folketingsmedlem Torben Hansen har skrevet følgende i anledning af de eksempler, der har været på det seneste, hvor både statsministeren og Brian Mikkelsen har forsøgt at presse Danmarks Radio til at lave regeringstro nyhedsdækning:



"Vi har en fri presse, og regeringen har ingen autoritet til at kontrollere pressen eller blande sig i, hvad den skriver". Ordene er statsminister Anders Fogh Rasmussens, da han på den arabiske tv-kanal Al-Arabiya under karikaturkrisen forklarede, hvordan det danske system er indrettet.

Ordene står i skærende kontrast til dén måde, Anders Foghs regering opfører sig på over for DR.

I de seneste uger er det kommet frem, at trusler, advarsler og skældud fra ledende politikere er helt normalt, hvis man er ansat i DR. Kulturminister Brian Mikkelsen har været særlig grov.

Det samme kan siges om DF`s medieordfører Louise Frevert, der for åben skærm påstod, at DR's angiveligt regeringskritiske tilgang ikke var så mærkelig, når DR's tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsen jo havde deltaget aktivt i udformningen af det socialdemokratiske partiprogram.

Den slags analyser er lette at lave, hvis man selv bare digter lidt, hvor man ellers mangler dokumentation. Og dét var, hvad Frevert havde gjort. Lisbeth Knudsen har ikke deltaget i udformningen af socialdemokratisk politik, hvilket Frevert da også indrømmede dagen efter.

Mailen fra Brian Mikkelsen og Freverts udtalelse er begge langt over stregen. Det kan ikke være meningen, at en dansk - statsejet - tv-station ikke kan arbejde frit uden at tudepolitikere, der er overfølsomme for kritik, ser sig nødsaget til at true journalisterne til at give regeringens politik en mere favorabel dækning

Statsminister Anders Fogh bør gøre alvor af sine ord under karikaturkrisen. Regeringen skal ikke blande sig i, hvad pressen skriver. Brian Mikkelsen bør gÃ¥ som kulturminister. Han er ikke længere troværdig.”

Skrevet af Torben Hansen,
Medlem af Folketinget (S),
Randers, i Randers Amtsavis d. 23. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam