Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny kommuneaftale giver mere selvstyre

2 Venstre-medlemmer af Folketingets kommunale udvalg fortæller i det følgende om de store muligheder, der ligger for lokalt selvstyre i den netop indgåede kommuneaftale:

”Gennem økonomiaftalen mellem VK-regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) sikres der nu mere frihed og økonomi til kommunerne.
Med den større frihed og decentralisering får kommunerne bedre mulighed for at tilrettelægge egne og decentrale løsninger, hvor lokale ønsker og behov kan indgå i prioriteringen.
Det lokale engagement og de lokale idéer kan nyde fremme i videreudviklingen af gode velfærds- og servicetilbud til borgerne. Decentraliseringen skal udfoldes både i kommunalbestyrelserne og i institutionerne, børnehaver, skoler, ældrecentre m.v. til gavn for borgerne og brugerne.
Også lederne og medarbejderne bør inddrages og komme med gode forslag til organisering og indretning af tingene.
Indflydelse på dét, der foregår, giver tilfredshed i arbejdet, og det vil forbedre arbejdsmiljøet, når den enkelte får indflydelse på egen arbejdssituation.
Det er naturligvis fortsat lederens ansvar, at der koordineres, så organisation og planlægning hænger sammen, og helheden tilgodeses.
Der skal nu udarbejdes lokale kvalitets- og servicemål, som tilgodeser lokale ønsker og behov. Socialdemokraterne (S) er splittede i dette spørgsmål. Det glædelige er, at S i Kommunernes Landsforening og dermed i samtlige kommuner er med på denne linje. Det er imidlertid sørgeligt, at S i Folketinget fortsat holder fast i énsartede minimumsstandarder over hele landet. S skal jo være heldige, hvis deres minimumsstandarder overhovedet passer til lokale ønsker og behov nogen steder.
Med flere penge i de nye økonomiaftaler er der sat handling bag ordene. Dét glæder vi os over i Venstre – i enighed.”

Skrevet af V-folketingsmedlemmerne Birgitte Josefsen og Erling Bonnesen i Randers Amtsavis d. 23. juni

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam