”Jeg synes, at det er en rigtig god idé Dansk Folkeparti er kommet med om, at mindes de faldne danske soldater fra Irak og Afghanistan ved monumentet i Mindeparken i Ã…rhus. Det er ideelt til formÃ¥let og det er pÃ¥ høje tid, at der laves et nationalt monument for dem”. Det siger Jan Baltzersen (billede), som er historiker, cand. mag., og som har lavet et forskningsprojekt om danske købstæders monumenter fra Krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-18 og Genforeningen i 1920.
”Der er kun 2 eksisterende monumenter i Danmark, der kunne være mulige til formÃ¥let. Det ene er Mindelunden i Ryvangen i København og det andet er Mindeparken i Ã…rhus. Det er de eneste, der er rigtige nationale mindesmærker i den offentlige bevidsthed i dag”, siger han.
”Mindelunden i Ryvangen minder danske modsstandsfolk, der blev dræbt under besættelsen 1940-45. Dvs. at de var civile, der kæmpede og faldt fordi Danmark var besat af fremmede styrker. De mindede er altsÃ¥ i langt de fleste tilfælde ikke danske soldater faldet i krig. Ryvangen er ogsÃ¥ helt helliget deres minde og det bør fortsætte sÃ¥dan, da besættelsen stadig er Danmarks ”store krig” pÃ¥ samme mÃ¥de som 1. verdenskrig 1914-18 er det i en del andre lande”, siger Jan Baltzersen.
Mindeparken i Ã…rhus er derimod opstillet som et monument for alle danske, der faldt i
1. verdenskrig 1914-18 og ikke kun for de faldne sønderjyder, som mange tror. Og de mindede faldt som soldater i kamp og det skete i udlandet. Danmark var selv neutralt i krigen. Dermed er monumentet i Mindeparken også langt mere anvendeligt i symbolik til at mindes danske soldater faldet for Danmark i nutidige krige i udlandet. Man kunne f.eks. opstille mindeplader for nutidens faldne i alléen til indgangen til monumentet i Mindeparken. Der er en lang sti ind til monumentet, som vil være velegnet hertil. Mindeparken kunne, ifølge Jan Baltzersen, dermed passende gøres til det danske nationale mindesmærke for faldne danske soldater til alle tider for sådan et mangler vi i Danmark efter hans mening.
Der nedlægges i øvrigt stadig kranse for de faldne i Mindeparken hvert år den 11. november kl. 11.00 fordi 1. verdenskrig sluttede med våbenstilstanden den 11/11, kl. 11 i 1918, så monumentet er stadig i aktiv brug som mindesmærke, og de foreninger der lægger kranse er de samme, som ville deltage i mindeaktiviteter for nutidens faldne danske soldater, som f.eks. Århus og Omegns Våbenbrødreforening, forsvaret, hjemmeværnet mfl..
Det eneste problem, der kunne være ved at bruge Mindeparken til at mindes nutidigt faldne danske soldater er, at dens relieffer viser, at Moder Danmark modtager sine sønner fra begge sider i 1. verdenskrig fordi der både kæmpede danske i de allierede hære og der var også sønderjyder, der kæmpede som tvungne værnepligtige i den tyske hær.
Både de nutidigt faldnes familier og mange andre danskere ville nok have svært ved at acceptere, at også danske krigsdeltagere i Irak-krigen, der kæmpede for Al Qaida blev mindet i symbolikken på reliefferne i Mindeparken. Også derfor bør mindesmærket for de nutidigt faldne placeres i alleen op til monumentet og ikke på væggene indeni det.
Jan Baltzersen er historiker, cand. mag., og har lavet et toårigt forsknings- og formidlingsprojekt om monumenter fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-18 og Genforeningen i 1920. Projektets resultater kan ses på www.byhistorie.dk/monumenter . Han har også skrevet sin afsluttende universitetsopgave om britiske monumenter og mindeceremonier fra 1. verdenskrig. Han er i dag freelance-skribent og foredragsholder.
Kilde: Jan Baltzersen
sof
05/05 2023
