En brugerrepræsentant giver i det følgende regionens nye akutplan hårde ord med på vejen. Den lever ikke engang op til egne målsætninger, mener han:
”Regionens administrative forslag til akutplan indeholder en reduktion til fem døgnbemandede akutmodtagelser, hver med op til 11 speciallæger pÃ¥ vagt.
Herved lukkes fem skadestuer.
Når forslaget sammenholdes med Sundhedsstyrelsens bemærkninger, tegner det til yderligere snarlig nedlæggelse af to af de fem: Horsens, hvis Region Syddanmark opretholder Vejle som akutmodtagelse, og Randers, hvis Region Nordjylland opbygger en større sygehusenhed "i den sydlige del af regionen". En sådan udvikling vil være i god overensstemmelse med regeringens aktuelle politik om centralisering. Men - den er ikke i overensstemmelse med brugernes dokumenterede ønsker om nærhed! Forslaget indeholder ikke noget forsøg på opgørelse over ulemperne ved nedlæggelse af de mindre regionssygehuses akutmodtagelse/skadestuefunktion. Dette er en mangel, der bør afhjælpes inden beslutning.
Forslaget indeholder heller ingen opgørelse af, hvor mange af de årlige udrykninger, der går til patienter med behov for, at alle eller blot en større del af de mange speciallæger er til stede.
Forslaget markedsføres under overskriften "Specialisten ud til patienten". Indholdet svarer ikke til overskriften. Forslaget går ud på kun at opretholde lægeambulance i Århus-området, hvor nærheden for resten i forvejen er størst!
Men: dér hvor specialisten, anæstesilægen, i dag også kommer på Djursland, skal han ikke længere gøre det! Det sker sideløbende med en del avisartikler om, at "de små sygehuse er livsfarlig luksus" og fremhævelse af fortræffeligheden ved lægebilen på Djursland. Netop lægebilen på Djursland skal ifølge forslaget erstattes med akutbil med sygeplejerske eller redder niveau 3. Det er altså ikke speciallægen, der kommer ud med akutbilen - det er ifølge forslaget Falck-redderen.
Hvis "Specialisten ud til patienten" skal være retvisende, må det betyde, at der skal køre lægeambulance i yderområderne - til gengæld for forringelsen ved lukning af lokale skadestuer. Hvis man vælger en ordning med lægebil som akutbil, kan man antagelig også spare en hel del indlæggelser - det er i hvert fald én af de fordele, som artiklerne om læge-akutbil på Djursland fremhæver.
Sluttelig skal nævnes, at bl.a. professor Keld Møller Petersen overbevisende har anfægtet påstanden om, at et hospital skal have et befolkningsunderlag på mindst 200.000.
Hans ræsonnementer bør ogsÃ¥ afprøves pÃ¥ de konkrete forslag til nedlæggelse af akutfunktioner. Det er hér vigtigt, at der er dokumenteret meget høj effektivitet og brugertilfredshed pÃ¥ de mellemstore sygehuse som f.eks. Silkeborg.”
Skrevet af Viggo Jonasen,
Cand.scient.pol., lektor,
Medlem af Sundhedsbrugerrådet ved Region Midtjylland,
Hørgårdsvej 18, Risskov, i Randers Amtsavis d. 18. august
Kilde: Randers Amtsavis
sof