Dette spørgsmål stilles i det følgende af en mand fra det vestlige Norddjurs som endnu et indlæg i debatten om ny skolestruktur:
”SÃ¥ har Norddjurs Kommune tilsyneladende fÃ¥et et forlig pÃ¥ folkeskoleomrÃ¥at. Hér i den vestlige del af kommunen betyder det, at Auning Skole og AllingÃ¥broskolen forbliver ”hele” folkeskoler med klasser fra 0.-9. klasser, mens Langhøjskolen og Rougsøskolen bliver forskoler, ogsÃ¥ kaldet ”fødeskoler”.
Det bemærkes, at der i Rougsø Herred ikke længere skal være en fuldt udbygget folkeskole!
Lærerne på Rougsøskolen har på udmærket vis i høringssvar og i pressen gjort rede for, hvilke konsekvenser dette vil få kulturelt og for skolens dagligdag.
Ét spørgsmål trænger sig på: Hvorfor denne skolereform? Hvad er det for en undervisning, der er brug for, og som en skole som Rougsøskolen ikke magter i de ældste klasser?
Spørger man fortalerne for skoleforliget, er svarene som oftest: en større faglighed, underforstået at børnene bibringes bedre fagkundskaber. Herudover lidt diffust om besparelser og almindelig gevinst ved centralisering.
Men er der ikke snarere tale om et helt nyt skolesyn, som vinder mere og mere indpas. Et skolesyn, hvor folkeskolen især i de ældste klasser opfattes som et ”mini-universitet” med cand.mag.`ere som undervisere i 1 eller 2 fag?
Hvor eleverne (de studerende) moodtager undervisning i form af forelæsninger, gruppearbejde og forskning!
Hvor der foretages stopprøver med mulighed for forlængelse af skoleforløbet, og hvor det hele ender med, hvor man består afgangseksamen eller er dumpet. Er det en sådan skole, der er ønskelig for vore skolebørn?
Det er hér værd at tænke over, at børn ikke er mini-voksne eller ufærdige mennesker, men netop BØRN.
De har ikke ansøgt om at komme på en læreanstalt, men det er børnenes vilkår at skulle leve en stor del af den vågne tilværelse i skolen fra det 6. til det 15. år. I disse år skal de gro legemligt og åndeligt. De skal have mulighed for at udvikle deres faglige og kreative evner. De skal vejledes og oplyses af engagerede lærere. Herudover skal de lære at begå sig både blandt ældre og yngre kammerater.
En sådan barndom og skolegang vil danne et godt grundlag for valg af ungdomsuddannelse, videre studium eller erhvervsuddannelse.
En skole, som bygger pÃ¥ disse tanker, ville sagtens kunne fungere – og fungere godt – med den nuværende skolestruktur, d.v.s. med en ”hel” Rougsøskole.
Som sidegevinst hertil vil børnene slippe for at opholde sig endnu længere i skolebus uden pædagogisk opsyn.
Men dét er jo nu altsammen passé. Jeg ønsker Randers-skolerne og efterskolerne tillykke med skoleforliget i Norddjurs!”
Skrevet af Anthon Tetsche fra Udby i Lokalavisen d. 12. september
Kilde: Lokalavisen
sof