Det mener i alt fald en dame fra VU-Århus, der har skrevet følgende:
”Med det nye skatteforlig blev bl.a. mellemskatten fjernet. Politikerne har efterfølgende haft travlt med at rose deres aftale, men i virkeligheden er dette forlig useriøst og en hæmsko for udvikling af den danske økonomi.
Danmark står i dag over for mange udfordringer. Én af dem er erhvervslivets store mangel på højtuddannet arbejdskraft, som hvert år koster ordrer for danske virksomheder. Dette er et alvorligt problem og en udfordring, Danmark må tage op, hvis vi fortsat skal klare os godt i globaliseringens stigende konkurrence.
Den nye skattereform kunne have været nøglen til at få løst problemet. Havde politikerne haft modet til det, havde de nemlig ladet den indeholde en fjernelse af topskatten.
En sådan ændring ville have været af essentiel betydning, både i forhold til at få de højt uddannede til at arbejde mere og samtidig også tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.
De danske politikere mÃ¥ overvinde deres berøringsangst med topskatten og gøre sig fri af den socialdemokratiske lighedstankegang. Gør de ikke dét, kan det hurtigt blive en dyr omgang for bÃ¥de rig og fattig i Danmark.”
Skrevet af Karen Jensen Smed fra VU-Ã…rhus i Randers Amtsavis d. 14. september
Kilde: Randers Amtsavis
sof