I byrådssalen i Norddjurs Kommune kappes politikerne uden undtagelse fra højre til venstre om at lovprise de nye planer for et bioethanol-anlæg ved Grenå. Men fra mange eksperters side bliver der peget på nogle meget uheldige langtidsvirkninger ved at satse på dette brændstof. Det frygtes bl.a., at den øgede dyrkning til formålet kommer til at betyde en ubalance i naturen.
Herom skriver en tidligere miljøforkæmper i Grenå og nuværende Rønde-borger:
”Den 11. september har Djurslands Posten behandlet sagen om et bioethanol-anlæg i GrenÃ¥. PÃ¥ god journalistisk vis er der ogsÃ¥ peget pÃ¥ alvorlige problemer.
Sidste Ã¥r var der planer fremme om et tilsvarende anlæg ved Studstrup-værket. I maj 2006 havde jeg et indlæg i Stiftstidende om anlægget og problemerne omkring udnyttelse af afgrøder til drift af biler. Dét indlæg er mere end bekræftet bl.a. af en artikel i Politiken d. 12. september under overskriften: ”Biobrændstof er dyrt og truer miljøet”.
”Det drejer sig kun om hvede”, har været én af kommentarerne omkring bioethanol.
Men der er jo ikke blot tale om hvede.
Brasiliens præsident har lige været i landet. Han prøver at markedsføre bioethanol, men fortier, at den omfattende dyrkning af sukkerrør presser millioner af fattige landarbejdere og bønder ud i tidligere regnskovsområder i et forsøg på at få en tilværelse dér. Men muldlaget dér er tyndt, så det er en stakket frist; de må igen flytte.
Den fattige del af Mexicos befolkning har det hårdt, efter at majsprisen er steget kraftigt, fordi USA nu bruger masser af majs til bioethanol.
Verdensnaturfonden og Politiken har undersøgt soja-produktionen i Argentina. Ifølge Politiken d. 16. maj 2006 er landbruget (agerbruget) næsten på sammenbruddets rand for at forsyne visse EU-lande med biobrændsel, så landene på dén måde kan opfylde deres pålagte mål for biobrændstof til transportformål.
Andre EU-lande bruger olie fra oliepalmer til at putte i tanken. På en omfattende rundtur gennem Malaysia (1990) og på senere besøg har vi set, hvor hårdt man farer frem mod landets skove for at plante oliepalmer. I Malaysia findes verdens ældste regnskove, flere millioner år gamle.
Bioethanolproduktionen kan hurtigt blive en meget alvorlig global trussel. Jeg har blot føjet kendte eksempler til.
Er anlægget i Grenå et forsøg på at bidrage til globaliseringen? Eller vil byen igen forsøge at blive miljøsyndebuk?
Med de prognoser, der laves for fremtidens trafik, er det ikke muligt at nærme sig en løsning af dens energibehov ved at dyrke afgrøder til den. Det vil belaste vor natur hårdt blot at give et lille bidrag til dét.
Den danske natur vil næppe heller gå fri.
Etablering af nationalparker – blandt andet pÃ¥ Mols – mÃ¥ ikke blive et alibi for sÃ¥ at bruge resten af den danske natur til at dyrke plantemateriale til at ”putte i tanken”. (Jeg har selv en lille bid af den mulige nationalpark).
Tidligere har jeg gjort opmærksom på, at affaldsprodukter fra planteproduktion vil kunne bruges. Men herhjemme er vi helt gode til at udnytte energien i dem i vore affaldsforbrændingsanlæg og i vore kraftvarmeværker.
Energiudbyttet af bioethanol-produktionen er ikke imponerende i forhold til ovennævnte anlæg.
Jeg véd godt, at der er store danske interesser knyttet til produktionsprocessen (Novozynes), og at landbruget vil kunne have økonomisk fordel af det; bemærk dog, at Arla allerede har problem med stigende priser til mælkeproducenterne.
Det kan også give ekstra arbejdspladser. Men lige nu duer dét argument ikke. Takket være Nordsø-olien kører økonomien jo på højtryk!
Det er helt andre energi- og trafiktiltag, der er brug for allerede nu, men endnu mere på lidt længere sigt.
For nylig har vi haft fornøjelsen af et herligt besøg en hel uge af vort yngste oldebarn på knapt et år.
Ham og sÃ¥ mange andre kunne vi godt unde en lige sÃ¥ god tilværelse, som vi selv har haft, men med styr pÃ¥ trafikken og energien.”
Skrevet af lektor Carsten Pedersen fra Rønde i Djurslands Posten d. 18. september
Kilde: DjurslandsPosten
sof
05/05 2023
