Vi har på det seneste bragt flere skeptiske indlæg fra borgere i Ebeltoft, der er fulde af forundring over, at en tidligere beslutninng om ikke at bebygge den kommunale halvø i Ebeltoft lige pludselig er ved at blive omgjort i den nye kommune. I dag skriver en dame fra Ebeltoft følgende:
”Kære folkens! Kom op af lænestolene og lad jeres røst høre om den sÃ¥kaldte masterplan omkring havnefronten i Ebeltoft, som skal drøftes pÃ¥ borgermødet 26. september!
Efterhånden tyder meget på, at en del manglende og/eller ukorrekte oplysninger til Statsforvaltningen for at få den ønskede tilladelse til kommunens mageskifte som grundlag for masteplanenes gennemførelse, er afsløret. Blandt andet om, at arkitektfirmaet, Schmidt Hammer Lassen, udover at stå bag projektet om boliger i vandkanten og derfor ønsker at overtage halvdelen af den kommunale halvø, også selv er voldsomt involveret. Arkitektfirmaet ejer nemlig slagterigrunden, som støder op til den eftertragtede boligplacering, og det er jo noget, der vil give kasse, hvis det gennemføres.
At man så drysser "sukker på skeen" i form af løfte om et kulturhus til kommunens borgere - og dét skal arkitekterne formentlig også tegne - skulle vel nok få kommunen til at sige et taknemmeligt "ja, tak" til firmaets plan. Og det har man næsten gjort!
Det bliver kaldt masterplanen, men jeg synes faktisk, at den bør hedde monsterplanen. Kære Syddjurs Kommune: Hvordan kan byrådet i Ebeltoft først - efter borgernes udtalte ønske - i 2006 beslutte, at der ikke skal bygges boliger på den kommunale halvø, og så i et omtrent enigt byråd i den nuværende Syddjurs Kommune vende beslutningen totalt om og gå ind for det stik modsatte?
Er man så forblændet af de gode arkitekters forslag og "kulturhus-håndsrækningen", at man totalt svigter de borgere, der hidtil har troet på, hvad der blev besluttet på Ebeltoft Rådhus? Hvorfor vil man nu have borgerne til at se stort på, at et tillæg til kommuneplanen om, at halvøens anvendelse skal være offentlige og kommunale formål, lige pludselig kan omstødes? Fortæl os, hvorfor og hvordan vi borgere i Ebeltoft fortsat kan have tillid til de løfter, der er givet.
AltsÃ¥, kære medborgere i Ebeltoft og andre - mød op og giv jeres mening til kende ved borgermødet pÃ¥ fregatten d. 26. september.”
Skrevet af Kiss Rønholm,
Kirkegade 4, Ebeltoft, i Randers Amtsavis d. 21. september (fork. af red.)
Kilde: Randers Amtsavis
sof