Regeringen er i disse tider fremme med mange gaver til en bedre velfærd. Det er i hvert fald det de gerne vil have os til at tro. Selv under statsministerens åbningstale konkluderede han, at regeringen laver et historisk løft på velfærden. Jeg vil her fortælle det rigtige billede, som viser hvad det er regeringen tilbyder os de kommende år.
De giver det offentlige system et løft de næste 8 år på 37 mia. kr. Det lyder da godt, men så er det bare man skal huske, at fra 2001, hvor regeringen kom til magten, har det private forbrug steget i forhold til det offentlige med ca. 43. mia. kr. Altså en klar forringelse af servicen til borgerne i forhold til privatforbruget. I den periode har de på de 6 år løftet servicen med 37 mia. kr. Så nu tilbyder de os det samme løft på 8 år, som vi fik på 6 år og som ikke er godt nok til en god velfærd.
De lover også et løft til de ældre via flere penge, men her viser tallene, at de penge ikke går til et bedre serviceniveau, men til de flere ældre vi bliver. Altså ikke en forbedring, men i bedste fald en status quo.
Hvis vi kigger på de 50 mia. som de vil give os til at bygge bedre skoler, sygehuse og andet for, så er det heller ikke særligt imponerende. Hvis de bygninger vi har rundt i kommunerne skal udvikles i forhold til den almindelige økonomiske udvikling, vil det koste ca. 48 mia. på de 10 år, altså en foræring på kun 2 mia. kroner.
For at fortælle hvad vi mangler på landsplan bare for at sikre indeklimaerne på skolerne, så står vi lige nu og mangler 40 mia. Som alle ved kan vi også godt bruge flere penge til vores plejehjem, sygehuse, daginstitutioner, og ja jeg kan jo blive ved.
Det jeg vil fortælle med de her tal er bare, lad være med at hoppe på det her bluff-nummer fra regeringen. Og næste gang i møder en fra Dansk Folkeparti, så spørg ham eller hende, hvordan han/hun kan kalde sig et parti for den lille mand, og så gå med til det her!? Er det fordi de vil bluffe alle ligesom Venstre, eller ved de ikke hvad der foregår?
Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen (S)
Folketingskandidat
i Djurs Kredsen
Kilde: Grenaa Bladet
sof