Langt de fleste østjyske folketingsmedlemmer kæmper for at få massive investeringer igennem m.h.t. motorveje og broer til området. Men ikke hos Enhedslisten, hvor man i stedet har planer om en massiv opgradering af jernbanenettet:
”Diskussionen om en bro over Kattegat mÃ¥ ikke blokere for, at vi hér og nu træffer de nødvendige beslutninger for at løse transportproblemerne i Østjylland og Ã…rhus. Disse løsninger skal sikre en reduktion i CO2-udslippet.
Derfor afviser Enhedslisten alle forslag om nye motorveje eller udvidelser af de eksisterende. Vi skal i stedet satse på bedre togforbindelser til fordel for mennesker og miljø.
Enhedslisten foreslår en markant udbygning af skinnenettet fra Lillebælt til Ålborg med tre eller fire spor på lange strækninger. Denne udbygning vil kunne anvendes til genåbning af en lang række stationer i Østjylland, sådan at det bliver muligt at etablere nærbaner i tilknytning til de større byer og i trekantområdet. Udbygningen sikrer, at dette kan ske samtidig med, at toghastigheden sættes op til 180 km i timen hele vejen fra Lillebælt til Ålborg.
Desuden gennemføres der anlæg af en godsbane vest om Århus, som vil knytte de nordjyske havne og Århus Havn til transportcenter ved Årslev.
På dén måde undgås megen godstrafik igennem Århus by indtil Århus Banegård, og lastvognstrafik væk fra Århus Havn kan undgås.
Enhedslisten forslag er målrettet mod at afhjælpe problemerne i den daglige pendlertrafik og give et godt alternativ til den individuelle biltransport.
Forslaget vil ogsÃ¥ betyde, at en stor del af godset kan flyttes fra lastbiler over pÃ¥ tog. Dét vil give bedre plads pÃ¥ vejene og reducere sliddet pÃ¥ vejene dramatisk.”
Skrevet af EL-folketingsmedlem Per Clausen i Aarhus Stifstidende d. 18. november
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof