Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tak for den store tillid



Af Morten Messerschmidt,
MF for Dansk Folkeparti


Valgkampen er nu vel overstået og efter tre ugers hårdt slid med debatmøder, uddeling af valgmateriale, ophængning af plakater mv., er det nu tid til at se tilbage på, hvordan valgkampen og ikke mindst selve valget forløb. For mit eget vedkommende blev valget en stor tillidserklæring. Her på Djursland satte 7.717 vælgere deres kryds ud for Dansk Folkeparti - og af disse valgte 2.440 at sætte krydset ud for mit navn. Det er unægtelig en stor tillidserklæring og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er med en vis ærefrygt, at jeg takker for denne tillid.
Foran os venter store udfordringer. Både her for det østjyske område såvel som for landet som en helhed. Vi skal for alvor have sat fokus på infrastrukturen og konsekvenserne af de nye retskredse. Da reformen blev indgået, blev vi lovet mere synligt politi på gaden og kortere sagsbehandlingstider. Nu er det på tide, at Justitsministeren også leverer varen - og jeg glæder mig til sammen med de øvrige valgte her på Djursland at presse på for dette krav. Men også nationalt skal de mange stemmer nu forvaltes til danskernes gavn. Vi skal presse regeringen så meget som muligt for at sikre en folkeafstemning om EU-traktaten. Vi skal modstå presset på den stramme udlændingepolitik fra Ny Alliance og den øvrige venstrefløj. Og vi skal i de forestående finanslovsforhandlinger kæmpe for fortsat bedre service for vore ældre og syge, ligesom skolerne og de offentligt ansattes lønninger skal have et løft. Der er derfor nok at gå i gang med - og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige en dybtfølt tak for den store tillid, som I vælgere har vist mig ved at sætte jeres kryds ud for mit navn. Jeg skal gøre mit yderste for at leve op til jeres forventninger. Tak for den store tillid.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam