En gammel ræv fra EF-modstandens dage, Ib Christensen fra Randers, har i dag skrevet følgende kommentar, hvori han opregner konsekvenserne, hvis de danske EU-forbehold bliver droppet:
”En ophævelse af de danske EU-forbehold vil betyde:
1)At vi definitivt anerkender unionsborgerskabets herredømme, og at det danske statsborgerskab kun bliver en formalitet.
2)At vi afskaffer den danske krone og enhver mulighed for at føre en selvstændig valutapolitik, selv om en opskrivning af kronen kunne være med til at løse den nuværende økonomiske overophedning.
3)At vi støtter opbygningen af EU som en global militær aktør, der sammen med USA og med eller uden FN-mandat kan gå i krig med Iran og hvilke som helst andre lande, man måtte have et faktisk eller indbildt udstående med (som regel mest lande, der har olie).
4)At EU bestemmer over retspolitikken, herunder indvandrer- og flygtningepolitikken. Hvis regeringens moodel vælges, hvorefter regeringen og Folketinget kan vælge at stå uden for indvandrer- og flygtningepolitikken, vil en ny regering og et nyt folketingsflertal (eller den samme regering og det samme folketingsflertal) når som helst kunne tislutte Danmark EU`s indvandrer- og flygtningepolitik, og en sådan tilslutning vil aldrig kunne trækkes tilbage.
Dette som en kommentar til landsformand for Europabevægelsen Erik Boels læserbrev i Amtsavisen d. 30. november.”
Skrevet af ex-folketings- og –europaparlamentsmedlem Ib Christensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 5. december
Kilde: Randers Amtsavis
sof