Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kære Preben Mortensen – Idégruppen Grenaa



Vedr. din henvendelse om akutstruktur og det præhospitale beredskab på Djursland:
Tak for din henvendelse af 4. november 2007 vedr. akutplanen og den præhospitale indsats på Djursland. Du skriver i din henvendelse, at Regionsrådet i forbindelse med vedtagelse af akutplanen har valgt at overse tungtvejende argumenter fra læger på Djursland. Videre skriver du, at rekrutteringsproblemerne i den vestlige del af regionen har medført laveste fællesnævner over hele regionen på det præhospitale område. I forhold til din første kommentar vil jeg sige, at Regionsrådet har lyttet til alle de argumenter, kommentarer og meningstilkendegivelser, der er strømmet ind til Region Midtjylland i løbet af høringsperioden. På baggrund af bl.a. disse mange henvendelser og en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen har Regionsrådet besluttet sig for den bedst mulige model for akutberedskabet i Region Midtjylland. Henvendelser fra lægerne på Djursland er indgået i beslutningsgrundlaget på linje med de øvrige henvendelser. I forhold til din anden kommentar omkring bemandingen af akutbilen på Djursland som et resultat af laveste fællesnævner vil jeg sige, at det bestemt ikke er tilfældet. Bemandingen af alle regionens akutbiler er bestemt ud fra hensyn til både høj kvalitet og en sammenhængende indsats på tværs af regionen. Desuden må man ikke glemme, at sygeplejersken, som bemander akutbilen på Djursland i tidsrummet kl. 23-8, både har en relevant faglig baggrund og lægefaglig back-up fra nærmeste fælles akutmodtagelse. I denne forbindelse er det ligeledes værd at bemærke, at Regionsrådet rent faktisk styrkede den præhospitale indsats på Djursland i forhold til administrationens forslag til akutplan.
Endelig vil jeg sige, at vi i Regionsrådet er meget glade for det politiske forlig, der er indgået omkring akutplanen. Vi mener, at akutberedskabet i Region Midtjylland med planen er fremtidssikret, og at der er skabt balance i de tilbud, der gælder for akutte patienter i Region Midtjylland.
Jeg håber på og forventer, at borgerne på Djursland vil blive glade for akutberedskabet, når alle omstillingsprocesser er overstået, og hele beredskabet er kørt i stilling.

Venlig hilsen
Bent Hansen (S)
Regionsrådsformand

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam