Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der stjæles med arme og ben, mens politiet ligger underdrejet pga. reform!!



Det fylder mere og mere spalteplads. Hver gang man åbner en af aviserne her på Djursland, kan man læse om indbrud, om ting der stjæles ved højlys dag, folk der venter urimeligt længe eller helt forgæves på ordensmagten i situationer, hvor det burde være en selvfølge, at politiet dukkede op i løbet af meget kort tid. Jeg nævner her i flæng: Masseslagsmål ved ungdomsfest, manglende trafikregulering ved alvorlig ulykke på motortrafikvej, og nu en borger, der anmoder politiet om hjælp, fordi der er indbrudstyve i hendes hjem. Endvidere synes opkalringsprocenten på indbrud med videre ikke at være noget, man behøver at falde i svime over. Det kan da ikke være rigtigt, at vi her på Djursland skal finde os i den manglende politimæssige service. Det kan da ikke være rigtigt, at der kun er 1 (én) politipatrulje på vejene på Djursland i aften- og nattetimerne. Man behøver ikke være professor i samfundsfag for at kunne se, at dette ikke holder. På trods heraf siges der både fra politisk og politiets side, at man bare skal have politireformen til at fungere; Jamen så se dog at få det på plads!! Og lad os så mærke og se, at politiet er på gader og veje også på Djursland, og at vi kan få hjælp af politiet, når det er påkrævet. Man kan jo frygte, at banditter og tyveknægte ikke er så dumme endda. De ved vist udmærket, at politidækningen på Djursland er under lavmålet, så derfor vil vi desværre blive ved med at læse i aviserne om indbrud ved højlys dag osv. osv.
Vi er nogle borgere, der frygter politiets nye tiltag bliver en automatisk telefonsvarer efter modellen: De har ringet til politiet. Har De haft indbrud - tryk 1. Er tyvene kørt - tryk 2. Har de stjålet noget - tryk 3. Ønsker De hjælp af politiet - læg røret på, vi ringer nok tilbage om et par dage.

Med venlig hilsen
Finn Andersen
Rugårdsvej 1
8400 Ebeltoft

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam