Overskriften hentyder til de nyeste tal, der viser, at Danmark indtager en efter Socialdemokraternes opfattelse lidet flatterende 17.-plads på listen over indsatsen mod klimaforandringer. Det fortæller partiets miljøordfører om i det følgende:
”Nye tal præsenteret pÃ¥ FN`s klimakonference pÃ¥ Bali placerer Danmark langt nede af listen i kampen for et bedre klima. Det er direkte ”rødt kort” til regeringens klima- og energipolitik.
I disse dage løber FN`s klimakonference af stabelen på den indonesiske ø Bali. Målet er at blive enige om en køreplan for verdens klima frem mod det stort anlagte klimatopmøde i København i 2009.
Tallene, der blev præsenteret på klimakonferencen fra de to miljøorganisationer Germanwatch og Climate Action Watch, viser, at Danmark i 2008 vil indtage en pinlig 17.-plads i kampen om at nedbringe CO2-udledninger.
Vore svenske naboer indtager en fornem førsteplads i både 2007 og fremskrivningerne for 2008.
Set i lyset af regeringens slappe klima- og energipolitik gennem de seneste 6 år kan det ikke undre, at Danmark ikke længere er foregangsland, når det handler om klima og miljø. Dét er simpelthen ikke godt nok!
Dansk klima- og energipolitik har siden 2002 været intet mindre end en rigtig trist historie. Energiforbruget i Danmark er steget fire år i træk, og CO2-udledningerne stiger for første gang i 15 år. Specielt 2006 markerer kulminationen på den negative spiral med stigninger i både CO2-udledningerne og energiforbruget og et fald i den vedvarende energi i den samlede energiforsyning!
I Danmark forsøger Fogh og Hedegaard at nå vores klimaforpligtelser med kreative beregningsmetoder, store armbevægelser og køb af kvoter i udlandet. Ikke just en indsats, som er værdig for et land, der bryster sig af at være vært for klimatopmødet i København i 2009.
Socialdemokraterne har en klar vision for fremtidens klima og miljø. Vi vil forpligte Danmark til at nedbringe udslippet med 40% inden 2020, og vi vil sætte et ambitiøst mål om hvert år at opsætte 100 nye havvindmøller og 100 landvindmøller. Desuden vil vi stille krav om, at energiforbruget i Danmark reduceres hvert år.
Vi er nødt til at turde stille højere krav og være mere ambitiøse, nÃ¥r det handler om fremtidens klima. Det er aldeles afgørende at fÃ¥ store klimasyndere som USA og Kina med i en bindende klimaaftale. Men man skal ikke kaste med sten, nÃ¥r man selv bor i et glashus. En dansk 17.-plads i kampen for verdens klima er ikke bare pinlig og utilfredsstillende. Det er simpelthen uacceptabelt for et land, hvis hovedstad om under to Ã¥r skal lægge navn til Kyoto-protokollens afløser. Dét er direkte ”rødt kort” til regeringens klima- og energipolitik.”
Skrevet af S-miljøordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 17. december
Kilde: Grenaa Bladet
sof