Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Overbygnings-elever flyttes til Grenaa på et forkert grundlag



Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune vil flytte 7.-9. klasserne fra Toubroskolen og Mølleskolen til Søndre Skole i Grenaa.
Oprindelig skulle Toubroskolen være fødeskole til Mølleskolen, men det modsatte Toubroskolens bestyrelse sig markant. Derfor får kommunens østlige del ikke den overbygningsskole, som er et aktiv for landområdet, fordi mange børnefamilier bevidst er flyttet eller flytter til Mølleskolens skoledistrikt. Mølleskolen er den eneste skole i kommunen, der har en vækst på 10% i elever.
Nu viser det sig, at det kun er Toubroskolens fem skolebestyrelsesmedlemmer, der vil have børnene ind til Søndre Skole. Eleverne er ligesom Mølleskolens elever ulykkelige over, at de skal ind til byen, og forældrene bakker dem op. Det skyldes det frugtbare samarbejde, som Mølleskolens forældrebestyrelse, ledelse og lærere har sammen med Toubroskolens ledelse og lærere, om yderligere at hæve Mølleskolens faglige niveau. Med elever og lærere fra Toubroskolen vil Mølleskolen få to spor, hvilket vil give flere klassekammerater, engagerede liniefagslærere og flere valgfagsmuligheder. Samtidig har Mølleskolen de ideelle lokaler, der kræves til den nye skolereform, med lyse klynger, et helt nyt fysiklokale, edb-udstyr m. m. Den kan give de trygge rammer, der er så vigtige for al indlæring.
Den anden ændring i forudsætningerne for at flytte overbygningseleverne er, at Søndre Skole slet ikke har egnede lokaler til allerede efter sommerferien at modtage mindst 6 ekstra klasser. Det er den eneste skole i den gamle Grenaa Kommune, der ikke er blevet ombygget til den nye skolereform, og det må skyldes, at dens tag skal udskiftes. Dette koster 20-22 millioner kroner, og de penge er ikke blevet bevilget. Oveni kommer så de mange millioner, der kræves ved den sammenlægning af klasseværelser i den fløj, som skal huse den nye overbygning. Renoveringen af Søndre Skole vil mange år fremover belaste Norddjurs Kommunes økonomi.
Den tredje ændring i forudsætningerne er mistanken om, at skimmelsvamp har bredt sig fra taget til Søndre Skoles lokaler, så indeklimaet er berørt. De af Mølleskolens forældre, der har børn med allergi, er stærkt foruroligede, og støtteforeningen vil have beviser for, at det ikke er tilfældet.
Det kunne være så fint, hvis vore politikere vil værdsætte landområdernes styrke, og ikke save en af de grene overfor den udvikling, som gavner Norddjurs Kommune. Landsbyrådet, som Norddjurs og Syddjurs kommuner har etableret, støtter Mølleskolen i at bevare dens overbygning.

Med venlig hilsen
Mølleskolens Støtteforening
v/ Dorte Bisgaard Nielsen
Aalsrodevej 44, Aalsrode
85oo Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam