SF`s nye arbejdsmarkedsordfører stiller i det følgende dét interessante spørgsmål til regeringen, hvordan det kan være, at højtlønnede ledere har kunnet få så store lønforhøjelser, når det samtidig påstås at være en belastning for samfundet at give de lavlønnede mere i posen:
”Borgerlige politikere stÃ¥r i kø for at forhindre offentligt ansatte i at fÃ¥ lønstigninger. Statsminister Anders Fogh er i spidsen med sin nytÃ¥rstale. Efter at han for nylig har ødet 10 milliarder kroner væk til unødvenÂdige skattelettelser - fortrinsvis til højere lønnede - er der nu pludselig ikke rÃ¥d til ordentlige lønstigninger til medarbejderne i den offentlige sektor. Jamen, det hænger jo slet ikke sammen!
Hans bekymringer for økonomien burde ogsÃ¥ have ført ham til at have droppet skattestoppet. Det har nemlig ført til et stærkt forøget forbrug. Et eksempel er, at mange husejere i de store byer, der har scoret milliongevinster pÃ¥ Âstigende huspriser, fÃ¥r en rabat pÃ¥ 4-6000 kroner Ã¥rligt i ejendomsværdiskat, fordi Anders Fogh har frosset den fast. Det mener han Ã¥benbart, der er god rÃ¥d til. Hvorfor er der sÃ¥ lige præcis ikke rÃ¥d til lønstigninger til offentligt ansatte?
De kommunale topchefer har allerede holdt deres lønfest. Så er det kun rimeligt, at manden og kvinden på gulvet også bliver påskønnet for deres gode arbejde. Kommunaldirektørernes løn er blevet næsten fordoblet siden 1998. De seneste tre år er deres løn alene steget 23 procent. I samme periode er mange sosu-assistenter, pædagogmedhjælpere og pædagoger, rengøringsassistenter, lærere og sygeplejersker blevet spist af med syv-otte procent. De halter oven i købet efter det private arbejdsmarked, så der er al mulig grund til, at de kræver lønforhøjelser nu.
OgsÃ¥ den fhv. minister Lars Barfoed (K) er ved at piske en stemning op. Han kritiserer, at fagforbundet 3F har for mange penge i strejkekassen. Men heldigvis er der frie overenskomstforhandlinger pÃ¥ det danske arbejdsÂmarked. ÂBliver man ikke enige, strejker de ansatte, og arbejdsgiverne kan lockoute for at lægge pres pÃ¥ hinÂanden. Alle parter samler naturligvis penge sammen til at komme gennem sÃ¥dan en periode. Arbejdsgiverne i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening gør nøjagtigt det samme. Hvor store mon deres konfliktfonde er? De tal er hemmelige, mens 3F lægger oplysningen Ã¥bent frem.
Humlen i det hele er, at Fogh er på vej til at gribe ind over for de frie overenskomstforhandlinger. Hvis der bliver storkonflikt, tyder alt på, at han vil stoppe konflikten gennem en lov i Folketinget.
Her vil de borgerlige partier beslutte nogle alt for smÃ¥ lønstigninger til de offentligt ansatte. Jeg ÂhÃ¥ber, at Socialdemokraterne ikke hopper pÃ¥ dén vogn. SF gør i alt fald ikke. Dét vil nemlig være endnu et hÃ¥rdt slag for den danske model: Frie forhandlinger mellem fagforbund og arbejdsÂgivere.”
Skrevet af Eigil Andersen (MF), arbejdsmarkedsordfører for SF, i Randers Amtsavis d. 9. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
