Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

De lavtlønnede skal have mere i posen

Et SF-folketingsmedlem fortæller hér om, hvorledes hans parti har tænkt sig at kæmpe videre for et klækkeligt lønløft til de lavest lønnede af de offentligt ansatte:

”Vi mangler arbejdskraft til at passe og pleje vore ældre. Det kan vi ikke være bekendt over for vore medborgere, der har slidt og slæbt for os alle sammen i mange Ã¥r.
Hvad er så løsningen? En privat arbejdsgiver, der mangler medarbejdere inden for visse arbejdsfunktioner, vil sætte lønnen op og tilbyde andre goder for at tiltrække flere.
Nøjagtigt det samme bør de offentlige arbejdsgivere gøre ved de overenskomstforhandlinger, der nu er i gang. Staten bør lægge en større pose penge på forhandlingsbordet, end det er sket hidtil. Penge, som staten skal give kommunerne i form af større bloktilskud, for kommunerne er næsten lammet i deres økonomi af skattestoppet og det økonomiske halsgreb, som staten generelt holder kommunerne i.
Jeg mener, at staten bør afsætte fem milliarder ekstra kroner, som bør bruges til ekstra lønforhøjelser både nu og i årene fremover. Pengene skal bl.a. bruges til lavtlønnede grupper som SOSU-medarbejderne i ældreområdet, rengøringsassistenter og ansatte inden for det grønne område i kommunerne (parker m.v.). Med disse ekstra penge på arbejdsgiversiden kan der så forhandles på ganske normal vis ved overenskomstforhandlingerne.
Men også andre grupper halter bagefter med lønnen. Derfor bør der nedsættes en ligelønskommission, som analyserer de offentligt ansattes løn, uddannelse og ansvar sammenlignet med personale i den private sektor. Og en del af de fem milliarder kroner bør bruges til lønforhøjelser til de medarbejdere i den offentlige sektor, som kommissionen om et halvt år finder frem til bør have højere løn.
Et flertal i Folketinget – Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF – blev før jul enige om at presse dette igennem over for regeringen. Men glæden blev meget kort, for S og DF opgav deres pres fÃ¥ dage før jul. De lod sig spise af med en latterligt lille, fremrykket lønforhøjelse fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Den giver i ét år hver offentligt ansat omkring 169 kr. pr. måned. Efter skat kun nok til 2 biografbilletter! Allerede i overenskomstens andet år er den ekstra lønforhøjelse væk, fordi den modregnes i den såkaldte reguleringsordning.
I SF fortsætter vi kampen. Det er aldrig for sent at blive klogere og erkende en fejl. Det håber vi, at både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti gør. Så vil der igen være flertal i Folketinget for flere penge på forhandlingsbordet for de offentligt ansatte. Dermed kan bremses en del af medarbejderflugten til det private område.
Har vi rÃ¥d? Ja, lad os f.eks. droppe de skattelettelser for 10 milliarder kroner, som Fogh og Bendtsen har givet til især de højtlønnede.”

Skrevet af SF-arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen i Randers Amtsavis d. 12. februar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam