I dag bringer vi et yderst veloplagt (og klogt) indlæg fra en gymnasieelev fra Randers. Hun slutter sig til rækken af skeptikere ang. det rigtige i at kunne udvise terrormistænkte uden dom – modsat Hans N. Kortbek og andre:
”Hans Kortbek, jeg beklager at mÃ¥tte lange ud efter dig endnu engang, men jeg synes, du kunne trænge til at fÃ¥ udvidet din horisont betydeligt – igen.
Du mener tydeligvis – efter dit noget aggressive læserbrev at dømme – at islamiske fundamentalister er vor tids største samfundstrussel, og jeg kunne ikke være mere uenig.
Du lægger meget vægt på, at vi ikke skal underkaste os presset på ytringsfriheden, og at alle aviser faktisk bør trykke de meget omtalte Muhammed-tegninger. Så gør du problemstillingen til et spørgsmål om etik og moral frem for dén boldgade, ytringsfrihed, som det startede i.
Vi har aldrig haft en terroraktion i Danmark, men selve ordet kan få lille fru Jensen til at ryste hele vejen ned i de fodformede sandaler.
Ordet er blot et psykologisk vÃ¥ben, som skræmmer os fra vid og sans. Herved er det blot formidlingen, der gør udslaget, altsÃ¥ om man vil sige ”fraktur” eller ”Ã¥bent benbrud”.
Men jeg synes da ogsÃ¥, ekstremisterne skal have et dask over nakken – for at sige det mildt. Jeg er blot uenig i, at de er den største trussel i vores samfund. Dét, vi frygter, er, at vores frihed bliver indskrænket, navngivet ytringsfriheden.
Ved at støtte den administrative udvisning af de to tunesere modsiger du dig selv fuldstændig. Dét er netop det første skridt mod ødelæggelse af demokratiet og fratagelse af vores frihed at fængselsisolere de tilfangetagne uden at give dem den faktiske grund til, de er anholdt, for så fratager vi dem basale menneskerettigheder.
Kort optrukket er terrorpakken fra 2002 ikke andet end et kæmpe demokratisk paradoks, idet den fratager rettighederne, som er bestemt i grundloven.
Retssikkerheden er uhyre vigtig i vores demokrati, og ved at fjerne den, som PET gør, bliver treenigheden i vort samfund brudt. Den lovgivende magt bliver både udøvende og dømmende.
Sådan, Danmark, to skridt nærmere et nordkoreansk diktatur!
Derfor er den største trussel, at vi ikke brokker os og sætter spørgsmålstegn ved demokratiet, ministerierne og politiet. Alle disse er autoriteter, hvis magt vi tager for givet, fordi vi er vokset op med en kolossal tro dertil.
Det er for snæversynet at sige, at islamiske fanatikere er den største trussel mod vores samfund, for i virkeligheden er det vores egen frygt for terror, der indskrænker og ødelægger vores frie samfund, idet den begrænser vores muligheder for at se større pÃ¥ samfundet og tænke et vigtigt skridt videre.”
Skrevet af gymnasieelev Tinne Hjersing Knudsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 18. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof