Syddjursportalen.dk

Redaktøren har haft en hårdt tiltrængt sommerpause på avisen, og den første avis efter ferien er MEGET tynd - en blød start. I dag må læserne bære over med, at der er et læserbrev som tophistorie, men til gengæld ridser det nogle fremtidsperspektiver op om sygehussektoren i Danmark, som det kunne være spændende med en debat om.

”I de senere år har såvel den tidligere SR-regering som VK-regeringen profileret sig på sygehusområdet.
Der er god grund til at være stolt over det danske sygehusvæsen, men hvor er det egentlig, at det, man kan kalde produktudviklingen i sygehusvæsenet, sker?

Gennem årene er en række behandlingsmæssige og administrative tiltag vedtaget ved lov. Det, man glemmer at fortælle, er, at amterne i flere tilfælde for længst har indført de ordninger, der siden lovgives om.
Det er derfor misvisende at kreditere Folketinget for innovation og produktudvikling indenfor sygehusvæsenet.
Det er amterne, der til daglig har ansvaret for sygehusvæsenet, og det er på trods af en stram økonomi og mangel på specialiseret arbejdskraft lykkedes amterne at sikre, at sygehusvæsenet til stadighed er inde i en positiv udvikling.
Amterne gør det faktisk ret godt, når det kommer til stykket. Produktiviteten er pæn, patienttilfredsheden er høj, udgifterne er moderate, og kvalitet og og ventetider ligger på et niveau, der kan måle sig med de lande, vi normalt sammenligner os med.
Hvad er det dog for tiltag, Christiansborg profilerer sig på? Eet af tiltagene er en to-måneders behandlingsgaranti, som blev indført ved lov i 2001. Amterne er ifølge loven forpligtede til at sikre patienterne behandling inden for to måneder.
I Århus Amtsråd vedtog man en lignende garanti tilbage i 1998, der tilbød patienter behandling inden for to måneder, efter der var blevet forundersøgt.

Et andet tiltag er det frie sygehusvalg til offentlige sygehuse, der under den daværende regering blev vedtaget ved lov i 1993.
Med loven i hånden kan patienten frit vælge, hvilket offentligt sygehus han ønsker at blive behandlet på. Det er et godt tilbud, men længe inden 1993 har der eksisteret et samarbejde mellem blandt andet de nordjyske amter og Århus Amt, som gav patienterne mulighed for at vælge sygehus inden for dette område.
Der er herudover givet mulighed for, at patienten på amtets regning kan vælge at blive behandlet på et privathospital eller på et sygehus i udlandet, hvis amtet ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder.
Den ordning kunne amterne godt have været foruden. Amterne betaler den fulde regning til det private sygehus, men staten kompenserer kun amtet for 70% af dets udgifter.

Det er absurd, at man på den måde udhuler amternes sygehusøkonomi og således forringer deres mulighed for at bruge ressourcer på at nedbringe ventetiden. Der er mange privatklinikker, der tjener godt på ordningen, men jeg er overbevist om, at pengene ville gøre mere gavn i det offentlige sygehusvæsen.
Endnu et eksempel er den lov, som forpligter amterne til at oprette patientkontorer.
Lovgivningen blev vedtaget i slutningen af 1990`erne, men Århus Amt har siden 1995 haft et sådant kontor, der vejleder patienter om ventetider og hjælper dem med at finde et behandlingstilbud med kortere ventetid.
Der er endvidere lige vedtaget en lovændring, der medfører, at patientkontorerne skal yde klagevejledning. Det har vi i Århus Amt også gjort i mange år.

Senest er det aftalt i den økonomiaftale, som regeringen netop har indgået med amterne, at amterne fra 2004 skal implementere en takstfinansieringsmodel. Amterne benytter sig i forvejen af redskaber, der sikrer, at midlerne kanaliseres derhen, hvor behovet og aktiviteten er størst.
Eksempelvis indførte Århus Amt i 2001 en såkaldt stykprisafregning med sygehusene. Amterne har således længe sørget for, at sygehusene handler økonomisk forsvarligt, selvom deres primære hensyn er patienternes behandling og pleje.
De gode ideer udspringer fra amterne, og sådan skal det også være. Der kan være en vis fordel i at sikre nogle af de gode tiltag i amterne ved lov, så patienter landet over stilles rimeligt ens.

Det er på den anden side værd at værne om nærdemokratiet og de muligheder, det giver for at tilpasse sygehusvæsenet efter de forhold, der gør sig gældende i det pågældende område. Nærdemokrati betyder forskellighed - men det betyder også flere initiativer og fremmer innovation og udvikling.
Lad mig nævne yderligere et par eksempler, der illustrerer amternes produktudvikling på sygehusområdet.
I øjeblikket afprøves over hele landet forskellige samarbejdsformer mellem primær og sekundær sektor med det formål at sikre et samlet patientforløb.

I Århus Amt har vi f.eks. haft stor succes med en ny følge-hjem-ordning for akut indlagte ældre patienter. Det viser sig, at akut indlagte patienter kan nøjes med et kort indlæggelsesforløb, hvis der hurtigt planlægges relevant opfølgning i samarbejde med patienten, de pårørende, den praktiserende læge, hjemmeplejen og et særligt oprettet følge-hjem-team.
Man arbejder med begrebet ”bæredygtig udskrivelse”, og det indebærer blandt andet, at behovet for eventuel rehabilitering og ændringer i den ældres bolig skal afklares, og at udskrivelsen er tilrettelagt, så den fremstår forståelig og sammenhængende for patient, pårørende, hjælpere og behandlere uafhængig af sektorafgrænsning.
Amterne forsøger målrettet at sikre patienterne den mest skånsomme og effektive behandling. Udviklingen går også på det punkt i den rigtige retning.
Behandlingsmetoderne bliver mere avancerede, og flere og flere sygdomme kan behandles medicinsk. Der er kommet nye præparater, der gør det muligt at behandle patienter, man ikke tidligere har kunnet tilbyde behandling, og præparater, der er mere skånsomme og giver et bedre behandlingsresultat.

Især inden for kræftområdet og behandling af gigtpatienter er der i de seneste år kommet nye og langt mere effektive præparater på markedet. Den nye medicin er ofte dyrere end den tidligere anvendte, og det er en af de primære årsager til, at sygehusvæsenets udgifter er stigende. Men hvem kan sige nej tak til en bedre behandling?
I takt med udviklingen af nye og mere skånsomme behandlingsformer har amterne omlagt indsatsen, så en væsentlig større del af patienterne nu behandles under kortvarig indlæggelse eller ambulant.

Det illustreres bl.a. ved, at den gennemsnitlige liggetid inden for det somatiske område er faldet fra 6,7 dage i 1990 til 5,3 dage i 2000. Antallet af sengepladser falder fortsat og er siden 1990 reduceret med en femtedel. Samtidig er antallet af udskrivninger forøget med 5%.
Det er en fornuftig udvikling både for økonomien og patienten, der kommer hurtigere hjem fra sygehuset.
Som nævnt er det min klare opfattelse, at amterne styrer sygehusvæsenet i den rigtige retning.
Opgaven ligger hos amterne, og de har vist sig at være opgaven værdig. Det ved borgerne faktisk godt. Det kan vi se, når vi underøger patienttilfredsheden.

Det er efter min mening også et faktum, regeringen må forholde sig til i den videre strukturdebat, hvor amternes fremtid skal afgøres.”
Skrevet af den socialdemokratiske amtsborgmester i Århus Amt, Johannes Flensted-Jensen, i Århus Stiftstidende søndag d. 3. august

Kilde:

Rex