Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi skal passe på hinanden

På det seneste har der været en række debatindlæg om terrortruslen. I dag er det en mand fra Hjemmeværnet, der opfordrer til almindelig civil agtpågivenhed:

”Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at terrortruslen mod det danske samfund er alvorlig. Der er herboende mennesker, som har evnen og viljen til at gennemføre et terroranslag.
Dansk forsvar gør sammen med andre nationer en formidabel indsats for at bekæmpe terrortruslen i Afghanistan. Men vi skal også forholde os til dén terror, der kan ramme os i dagligdagen herhjemme.
Heldigvis har vi et robust samfund i Danmark. Vi har en velfungerende efterretningstjeneste, som gør et godt stykke arbejde. Vi har et politi, som er forberedt på, hvordan slagets gang skal styres, hvis det værste skulle ske. Vi har et fintmasket kommunalt redningsberedskab, der kan bakkes op af den statslige beredskabsstyrelse. Endelig har vi et lokalt frivilligt korps i hjemmeværnet og redningsberedskabet, som med tusindvis af frivillige skaber en robusthed i totalforsvaret, uanset om det er i Høje Tåstrup eller Hammel.
Den stærkeste robusthed findes dog i befolkningen. Hvis vi hver især gør os umage med at være lidt mere opmærksomme, kan vi demonstrere, at vi ikke lader os kue af fanatikernes trusler.
Opmærksomhed kan være at sætte et synligt navneskilt med telefonnummer på sin taske, så man ikke forstyrrer S-togsdriften i timevis, hvis man skulle glemme tasken i toget. Det kan også være at undres over noget, der ikke er, som det plejer at være. Konfrontér mennesker, der opfører sig mærkeligt, spørg dem, hvad de laver! Der kan komme en god samtale ud af en misforståelse. Dét kan være af allerstørste betydning, hvis man kan stresse en terrorist i hans forberedelse.
Det stærkeste bidrag, man kan give til det danske samfunds sikkerhed, er at melde sig til det frivillige arbejde i hjemmeværnet og redningsberedskabet.
Hér kan man lære at forsvare og beskytte sin familie og sit lokalsamfund. Uddannelserne er tilpasset, sÃ¥ de i dag er mÃ¥lrettet til at forebygge og forhindre ulykker – bÃ¥de ved dagligdagens katastrofer og ved en terrorhændelse.
Vi skylder dem, der bruger deres fritid pÃ¥ frivilligt arbejde for at beskytte Danmark, stor respekt. Jeg kan kun anbefale, at endnu flere pÃ¥tager sig et ansvar for deres families og lokalsamfunds sikkerhed.”

Skrevet af kommitteret for Hjemmeværnet, Ulrik Kragh fra Horsens, i Randers Amtsavis d. 4. april

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam