Næstformanden for FOA fortæller i det følgende om, hvorfor medlemmerne for én gangs skyld har taget et så drastisk skridt som at strejke:
”I denne uge skete der noget nyt pÃ¥ det danske arbejdsmarked. De offentligt ansatte pÃ¥ centrale velfærdsomrÃ¥der som børnepasning, ældrepleje og sygehuse nedlagde arbejdet.
Normalt passer vi vores arbejde, fordi det betyder noget for os at yde omsorg for andre mennesker. Vi plejer de syge, vi skaber trygge rammer for børnene, vi passer de ældre – bader dem, gÃ¥r tur med dem, hjælper dem i seng og op igen og sørger for, at de fÃ¥r deres medicin.
Vi plejer ikke at gÃ¥ pÃ¥ kompromis med kvaliteten. Vores arbejde betyder meget for os, sÃ¥ det er ikke for sjov, at vi nu strejker. Og det handler ikke om en kortsigtet økonomisk gevinst – der stÃ¥r langt større ting pÃ¥ spil.
Under de sammenbrudte forhandlinger har FOA`s forhandlere krævet et lønløft pÃ¥ 15% over de næste tre Ã¥r – mod de 12,8%, der er aftalt pÃ¥ andre dele af det offentlige arbejdsmarked.
Dét vil arbejdsgiverne i kommuner og regioner ikke give. 15% kan lyde som et meget højt lønkrav, men virkeligheden er, at vi har et stort efterslæb, som nødvendigvis må hentes ind.
De kommunalt ansatte har siden 1996 haft et efterslæb i forhold til de privatansatte på 1,5% - ifølge Danmarks Statistik. For en social- og sundhedshjælper er det en forskel på 4500 kr. om året.
Endnu mere alvorligt er det, at medarbejderne i de traditionelle kvindefag inden for pasning, pleje og omsorg har været for lavt indplaceret lønmæssigt siden 1960`erne.
Dét betyder, at hver gang en privat ansat mand tjener 100 kroner, så er der kun 81 kroner til den offentligt ansatte kvinde med samme uddannelseslængde.
Derfor har vi en retfærdig sag, når vi beder om lønstigninger på 15% til kvindefagene. Sker det ikke, vil det få store konsekvenser i fremtiden.
Vi vil se en endnu større afvandring fra omsorgsfagene, end vi allerede oplever. Perspektivet er en voldsom personalemangel på de områder, hvor den helt grundlæggende velfærd skal udføres.
Hver fjerde offentligt ansatte gÃ¥r pÃ¥ pension i løbet af de næste otte Ã¥r. I ældreplejen er det hver tredje – samtidig med at der bliver flere ældre, og den enkelte lever længere. Hvis vi ikke kan tiltrække den nødvendige, kvalificerede og engagerede arbejdskraft, sÃ¥ bliver der simpelt hen udsolgt pÃ¥ alle velfærdshylder.
Svaret på dén udfordring er ikke at lægge arbejdet ud til skiftende medarbejdere i dyre vikarbureauer. Svaret er mere i løn og flere hænder.
Derfor strejker vi.”
Skrevet af FOA-næstformand Inge-Lise Christensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 19. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
