Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvor er mine skattelettelser?

En dame fra Randers er frustreret over, at hun ikke kan få øje på de skattelettelser, hun mener, politikerne har lovet hende. Det får hende til at skrive følgende:

”Jeg har lige fÃ¥et min lønseddel for januar. Min løn er en kombination af tjenestemandspension og efterløn. Jeg undrer mig! Hvor er min skattelettelse? Vi skulle vel alle have flere penge til forbrug i 2009?
Mit fradrag er ganske vist 75 kr. lavere end sidste år. Jeg har ingen restskat, og min skat er steget med 23 kr. om måneden. Hvem har glemt at give folk på pension/overførselsindkomster skattelettelser?
Er det dig, Pia Kjærsgård? Eller er det dig, Anders Fogh?
Prisen på energi er steget, som I lovede, men hvor er de dér 800 kr., som der kunne blive til folk på overførselsindkomster i skattelettelse i 2009 som en slags kompensation?
Man føler sig ærlig talt lidt latterliggjort. Og ja, mange af os, som er på vej mod folkepension, har prøvet de høje skatter. I 1990`erne med topskat og trækprocenter op mod de 60.
Hvorfor skal vi nu straffes, fordi der i dag kun tankes på skattelettelser på arbejdsindkomst?
Vi er mange, som i mange år med glæde betalte skat, fordi pengene gik til vores fælles velfærdssamfund. I dag er det vigtigste åbenbart, at pengene går i lommerne på mange, som i forvejen har nok.
Kan jeg mon få svar på mine frustrationer?
Godt nytÃ¥r!”

Skrevet af Gunhild Heibøll fra Randers i Randers Amtsavis d. 6. januar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam